|
Fagligt Selskab for Misbrugerbehandling
Workshop for psykologer:
Kortlægning af personlighedsforstyrrelser
hos misbrugere ved hjælp af DIP-Q
Hvordan får man viden om personlighedsforstyrrelser hos personer med misbrugsproblemer?
Kliniske observationer, journalgennemgang og forskellige former for testning, kan hver især bidrage med relevante informationer. Den mest dybtgående viden om en given klients eventuelle personlighedsforstyrrelser, får man ved at kombinere disse strategier.
På dette kursus under Fagligt Selskab for Misbrugerbehandling bliver deltagerne indført i brugen af en forholdsvis ny og meget lovende personlighedstest: "the DSM-IV and ICD-10 Personality Questionnaire" (DIP-Q), og, med udgangspunkt i medbragte eksempler, trænet i at kombinere egne kliniske observationer med spørgeskemadata m.h.p. udvikling af en adækvat sagsbeskrivelse.
DIP-Q er den eneste spørgeskematest der foreligger på dansk, som kortlægger personlighedsforstyrrelser både ud fra ICD-10 og DSM-IV.
Spørgeskemaet er udviklet af en gruppe under Umeå Universitet med blandt andet Hans Ottoson, Ove Bodlund, Lars von Knorring og Lisa Ekselius.
Det anvendes for tiden i en større undersøgelse af personlighedsforstyrrelser hos stof- og alkoholmisbrugere, som pågår i behandlingsinstitutioner i fire danske amter.
På kurset vil deltagerne blive indført i brugen af skemaet overfor klienter, almindelige problemer i besvarelse af spørgeskemaet, og indtastning af skemaet i Excel regneark, som udregner resultater og giver grafer.
Deltagere, som inden kurset indsender DIP-Q protokoller fra egne klienter, kan regne med enten at få gennemgået deres egne sager på selve kursusdagen, eller på et senere tidspunkt få tilbagemelding fra underviseren om fortolkning af profilen.
Underviser
Morten Hesse
Center for Alcohol and Drug Research
Købmagergade 26E, 2.
1150 Copenhagen K
Denmark
Tid
Onsdag d. 9.juni 2004 kl. 10.00 - 16.00
Sted
Roskilde Amts kursuslokaler
Jernbanegade 58, 1. tv.
4000 Roskilde
(10 minutters gang fra Roskilde Station)
Deltagere:
Psykologer, der arbejder med misbrugere.
Pris
450 kr for medlemmer af selskabet - 700 kr for ikke-medlemmer. Medlemmer har fortrinsret.
Prisen er incl. frokost
Tilmelding:
skal ske on-line senest fredag d. 21-05-2004 kl. 24.00 (dagen efter Kristi himmelfartsdag)
Læsestof og materiale inden workshoppen:
Findes under <fagligt stof>
Program
09.30 |
Morgenkaffe og rundstykker til de morgenfriske |
10:00 |
Godmorgen og velkommen
5 minutters præsentation i forhold til sidemanden og kort samtale om forventninger til kurset
Præsenter hinanden i plenum |
10:30 |
Personlighedsmåling og personlighedsforstyrrelser
Klinisk relevans
Metodologiske spørgsmål |
11:00 |
De ti forstyrrelser i DSM-IV (med eksempler fra enkelte cases) og forstyrrelserne i ICD-10 |
11:40 |
Indtastning af spørgeskemaet - hvordan |
12:00 |
Frokost |
12:45 |
Introduktion af gruppearbejde |
13:00 |
Indtastning af medbragte profiler |
13:30 |
Tolkning af profiler fra DIP-Q og sammenligning med behandlerens vurdering (gruppearbejde) |
15:00 |
Afrunding og diskussion af anvendelsen af DIP-Q i forhold til klienters behandling, opkvalificering af den faglige udveksling med ikke-psykologer, opkvalificering af behandlingsplaner. |
|
|