Fagligt Selskab for Misbrugerbehandling
Fagligt stof

---

Skema til vurdering af gruppeterapeutiske teknikker.

Dette skema er lavet ud fra en vejledning til videobaseret vurdering af inidividualterapeuter fra Beck og hans kollegers bog (1976). Det er tilpasset til brug i grupper. Der er til dette formål inddraget ideer baseret på Roses bog (1998) hvad angår specifikke gruppeterapeutiske teknikker.

Formålet er at man skal lære.

Navn og uddannelse:	.
Vurdering lavet af :	.
Video, lydbånd eller direkte observation	.
Dato:	.
Antal gruppemedlemmer:	.

.	Ikke gjort eller uden effekt	Gjort med lille effekt	Gjort med rimelig effekt	Gjort med stor effekt
Samarbejdet med gruppen	.	.	.	.
1 Terapeuten samarbejdede med gruppen, selv når han/hun fremlagde sin viden og sine tanker	.	.	.	.
2 Terapeuten bad om gruppens tilbagemeldinger på behandlingen og gruppemødet	.	.	.	.
3 Gruppemedlemmer gav forslag, ideer eller valgte mellem valgmuligheder	.	.	.	.
4 Terapeuten tog gruppens feedback og/eller forslag alvorligt. Han/hun ignorerede dem ikke, og afviste dem ikke på en urimelig måde	.	.	.	.
5 Terapeuten checkede med mellemrum, om han/hun og gruppen var det samme sted, eksempelvis ved hjælp af små opsummeringer	. ..	. .	. .	. .
Dagsorden.	.	.	.	.
6 Der blev sat en adækvat dagsorden i samarbejde med gruppen. Gruppen var med på en måde, der var adækvat i forhold til det niveau af gruppemiljø, der eksisterer i gruppen	.	.	.	.
7 Dagsordenpunkter var specifikke og problemorienterede, snarere end vage og generelle	.	.	.	.
8 Der blev lavet en relevant prioritering af dagsordenen	.	.	.	.
9 Der var god mulighed for, at gruppemedlemmer kunne kom til orde med deres oplevelser siden sidste gruppemøde	.	.	.	.

.	Ikke gjort eller uden effekt	Gjort med lille effekt	Gjort med rimelig effekt	Gjort med stor effekt
Reaktioner på gruppen og terapeuten	.	.	.	.
10 Terapeuten gav god mulighed for, at gruppemedlemmer kunne vise deres følelser omkring det at være i gruppe nu og her	.	.	.	.
11 Gruppemedlemmerne fik god mulighed for at vise deres følelser omkring det at være i gruppe generelt	.	.	.	.
Struktur på tiden	.	.	.	.
12 Alle vigtige punkter på dagsordenen blev dækket eller det blev gjort klart, hvornår de vil blive dækket (eksempelvis på et senere møde)	.	.	.	.
13 Terapeuten var fleksibel nok til, at vigtige ting, der kom op i løbet af mødet blev prioriteret over mindre vigtige ting, der var sat på dagsordenen	.	.	.	.
14 Terapeuten begrænsede den tid, der blev brugt på perifere emner	.	.	.	.
15 Terapeuten begrænsede uproduktive diskussioner, selv om de handlede om relevante emner	.	.	.	.
Fokus på relevante problemer	.	.	.	.
16 Terapeuten identificerede specifikke problemer at fokusere på	.	.	.	.
17 De problemer, der blev identificeret var vigtige for flere gruppemedlemmer	.	.	.	.
18 De problemer, der blev identificeret var passende på nuværende tidspunkt i gruppeforløbet. De var ikke for "nærgående" eller for "overfladiske" i forhold til trygheden i gruppen	.	.	.	.
19 Der var ikke vigtige gruppeproblemer, der blev overset (uklarhed om gruppens formål, konflikter mellem gruppemedlemmer, overtrædelser af tavshedspligt, sårende eller uværdig adfærd mellem gruppemedlemmer, antiterapeutisk adfærd i gruppen, eller manglende respekt for rammerne i gruppen)	.	.	.	.
20 Terapeuten koncentrerede sig om et eller to problemer, i stedet for at sejle rundt mellem forskellige	.	.	.	.

.	Ikke gjort eller uden effekt	Gjort med lille effekt	Gjort med rimelig effekt	Gjort med stor effekt
Spørgsmål	.	.	.	.
21 Spørgsmålene afdækkede gruppemedlemmernes oplevelser. De var med til at få gruppemedlemmerne til at reflektere og overveje, snarere end til at få dem til at føle sig "på skolebænken"	.	.	.	.
22 Der blev spurgt sådan, at gruppemedlemmerne kom til at tænke og diskutere, ikke stillet mange ja/nej spørgsmål	.	.	.	.
23 Der blev stillet spørgsmål i et tempo, der tillod gruppemedlemmerne at være med, ikke efter maskingeværmetoden	.	.	.	.
24 Spørgsmålene faldt naturligt ud fra den diskussion, der var i gang og rummede henvisninger til ting, gruppemedlemmerne havde sagt	.	.	.	.
25 Spørgsmålene hjalp gruppemedlemmer til at se tingene fra nye synsvinkler	.	.	.	.
26 Spørgsmålene var egnede til at hjælpe klienterne til at se konkrete handlemuligheder	.	.	.	.
27 Spørgsmålene hjalp gruppemedlemmerne til at se fordele og ulemper ved virkelige eller realiserede måder at handle på	.	.	.	.
28 Spørgsmålene blev stillet på måder, der indikerede at "vi kan alle have vigtig information til gruppen", snarere end "jeg har ret og du tager fejl"	.	.	.	.
Opsummeringer	.	.	.	.
29 Terapeuten opsummerede flere gange i løbet af mødet, hvad der var blevet talt om	.	.	.	.
30 Terapeuten opsummerede, hvilke interventioner han/hun havde foretaget	.	.	.	.

.	Ikke gjort eller uden effekt	Gjort med lille effekt	Gjort med rimelig effekt	Gjort med stor effekt
Hjemmeopgaver	.	.	.	.
31 Der blev lavet hjemmeopgaver til alle klienter	.	.	.	.
32 Hjemmeopgaver blev lavet i samarbejde mellem behandler og klient	.	.	.	.
33 Hjemmeopgaver var af passende sværhedsgrad - ikke så lette, at de var noget, klienterne ville gøre alligevel, og ikke så svære, at de sandsynligvis vil føre til fiasko	.	.	.	.
Gruppeteknikker	.	.	.	.
34 Gruppen blev brugt til at bakke de enkelte medlemmer op, eksempelvis ved at gruppen på terapeutens initiativ gav ideer eller positiv feedback til enkelte gruppemedlemmer	.	.	.	.
35 Gruppemedlemmer blev motiveret positivt til at deltage aktivt i gruppen, men ikke presset	.	.	.	.
36 Der var fokus på de fælles opgaver, men ikke på terapeuten	.	.	.	.
37 Brainstorms blev brugt på en passende måde. Det vil sige på en måde, der fik de enkelte gruppemedlemmer til at føle, at de kunne bidrage positivt, og i en sammenhæng, hvor det fik information frem, som ellers ikke ville kunne komme frem	.	.	.	.
38 Feedback fra gruppemedlemmer til andre gruppemedlemmer var positiv og motiverende	.	.	.	.
39 Hvis feedback fra gruppemedlemmer til andre gruppemedlemmer kunne opleves som sårende, nedgørende eller demotiverende, greb terapeuten ind på en måde, der var adækvat og taktfuld	.	.	.	.
40 Runder blev brugt på en måde, der gav alle mulighed for at komme til orde, men uden at komme til at virke mekanisk	.	.	.	.
41 Tavse, usikre eller negative klienter blev stimuleret på en positiv måde	.	.	.	.
42 Der blev anvendt humor på en måde, der var egnet til at se tingene udefra, men som ikke kunne opfattes som nedgørelse af klienter	.	.	.	.

Litteratur:

Beck, A. T., Rush, A. J., Shaw, B. F., og Emery, G.: Cognitive Therapy of Depression, Guilford, New York, 1979

Rose, S.: Group Therapy With Troubled Youth, Sage, New York, 1998