Afhængighed uden stoffer

Artikel af Eric Allouce, psykolog


Den franske Internet database vedr. Narkotikaspørgsmål, Toxibase (www.toxibase.fr), har i juni 2002 udgivet en lille rapport om de daværende kendte ”addiktioner uden stoffer” (eller som det hedder på fransk ”addicitions sans drogues”). Som navnet antyder, dækker artiklen over patologiske afhængigheder af så eksotiske ting som spil, indkøb, idræt, sex, arbejde, internet og sågar forbrydelse.
At man hverken finder alkohol, tobak, kaffe eller chokolade i listen skyldes selvfølgelig ikke en forglemmelse, men at disse ting, selv om de ikke plejer at blive betragtet som ”stoffer” på samme niveau som de narkotiske stoffer, ikke desto mindre har en unægtelig materiel stoflighed.
I øvrigt vokser den ret omfattende liste stadig og man kunne således læse i bladet Scientific American fra februar 2002 en lang artikel som hed ”Television addiction is no mere metaphor”…Og hvad angår de materielle afhængigheder, så har den amerikanske læge Neal Barnard (www.nealbarnard.org) for sit vedkommende opdaget, at ost kan være lige så vanedannende som morfin …og den ligeså amerikanske - men dog lidt mindre lægelige - Disney kunne for nyligt også yde sit bidrag i tegnefilmen ”Find Nemo”, hvor man kunne se hajer lide af en meget kraftig ”fisk-afhængighed” (Hvis nogle af jer er lidt forvirrede, så kan jeg varmt anbefale at se den scene i Find Nemo hvor 3 hajer som prøver at bekæmpe deres ”afhængighed til at æde fisk”, støtter hinanden i et AA lignende møde ).
Heldigvis har IC-10 ladet døren stå åben for den slags udvidelser af afhængighedsdiagnosen, og alle disse nye afhængigheder kan sandsynligvis opnå en respektabel status under diagnosen F.55.9 ”Misbrug af ikke afhængighedsskabende stof, uspecificeret”.
I den sammenhæng kunne man for nyligt læse i Politiken en artikel af Ole Terney som hed ”Når mad bliver til narkotika”, hvor en af de væsentligste pointer var, at lige meget hvordan man vender og drejer sagen, så måtte man konstatere at mad – for KUN at tale om for meget mad! - var klart farligere - altså årsag til flere dødsfald - end ulovlige stoffer.

Undlader man at fokusere alt for meget på alle de ”stoffri” glæder, som truer vores uafhængighed, så er Toxibasens liste meget interessant p.g.a. den ”diagnoseliste” den tilbyder. Der bliver således talt - på fransk - om ”patologisk” når det drejer sig om spil eller arbejde, om ”afhængighed” af Internettet, om ”trang” til indkøb og om addiktion når det gælder sex, sport og forbrydelse.
Man kunne forestille sig, at det er det franske sprog – og ikke mindst min danske oversættelse (hvor jeg bevidst har valgt at blive så tæt som muligt på den oprindelige franske diagnose) - som komplicerer og adskiller ting, som i bund og grund er de samme…men man kunne også forestille sig, at disse forskelle måske skyldes nogle grundlæggende forskellige måder at tænke om disse afhængigheder.
Og er man bare lidt følsom overfor nosologien, så henviser disse diagnoser til ret adskilte symbolske verdner.
En mani er således en sygdomsbetegnelse, som har sine rødder hos de gamle grækere og som har fået sin blåstempling hos Kraeplin i Tysklands psykiatriske storhedstid i den anden halvdel af det 19. århundrede.
En addiktion har ikke altid været en sygdom, og var oprindeligt et begreb tilhørende den gamle romerske retslige verden… men som har få et succesfuldt comeback, og sin nuværende betydning, med sin optagelse i det engelske sprog (hvor man taler - udover drug addict - om seksuel addiction, internet addiction og addicted to crime).
En ”patologisk” dit eller dat er sandsynligvis en måde at hentyde til, at vi befinder os i den medicinske verden, men uden at henvise til bestemme referencer…Og hvad angår ”afhængighed” og især ”trang”, så er disse betegnelser så præget af det daglige sprog, at man har svært ved at tage dem alvorligt. En ”narkotrang” lyder knap så behandlingskrævende som en narkomani…. og det er hellere ikke tilfældig at man har valgt at tale om ”indkøbstrang” og ikke ”indkøbsmani”.
I den sammenhæng kan man forstå, hvorfor det f. eks. kan være vigtigt for Ludomani afdelingen i Danmark at insistere på at bruge navnet Ludomani i stedet for patologisk spillidenskab (”pathological gambling” på engelsk, som er diagnosticeret under ”impulse disorder” og ikke ”afhængighederne”i IC-10), som er ellers den internationalt mest udbredte betegnelse.

For os psykologer er det felt af ”afhængigheder uden stoffer” således meget interessant, fordi den giver os mulighed for at få øje på mange nuancer mellem det normale og det patologiske samt mulighed for at tænke misbrugs- og afhængighedsspørgsmål uden at blive begrænset af den kemiske virkelighed, som ellers præger stof- og alkoholmisbrugsfeltet.
Derfor vil jeg forsøge i den kommende tid på Misbrugsnet (under rubrikken Fagligt Stof) at introducere lidt til den forunderlige verden af addiktioner uden stoffer.

Hvis jeg ikke tager fejl, så er du præcist på dette tidspunkt på arbejde (og hvis du ikke er: så er det som følger, desto mere relevant), og så er det således meget nærliggende at starte med den addiction, der hedder ”det patologiske arbejde”…så kan du checke, om du kan fortsætte med at læse det her, eller om du hellere burde tage dig en lille pause for at forbygge et eventuelt patologisk forhold til arbejde…

Addiction til arbejde - også kendt i Amerika under den meget flotte neologisme Workaholism - er et meget spændende tilfælde, idet den bliver betragtet som den eneste (og her er der ikke tale om min personlige moralkodeks, men om det, som faktisk står i artiklen!) såkaldt ”positiv addiction” i den vestlige verdens kontekst. Sagt med andre ord, kunne man sandsynligvis vinde en større berømmelse og tjene en større formue ved at finde ud af, hvordan man kan sprede denne sygdom end ved at finde ud af, hvordan man kan behandle den.

De specifikke kriterier som anvendes til diagnosticering af det patologiske arbejde er de følgende:
- hyperaktivitet
- stærk lyst til udfordring og kompetition
- ubegrænset lyst til professionel tilfredsstillelse
- kult for arbejde og virksomhed
- vanskeligt forhold til fritid
- vanskeligheder ved at slappe af på ferie og i weekends (et typisk symptom er, at man tager arbejde med på ferie).
- tilsidesættelse af familielivet
- stress på arbejdspladsen.

Specialisterne i det patologiske arbejde beskriver 3 stadier:

1. I det første stadium er medarbejderen fuld af energi og han/hun tager ofte en imponerende mængde overarbejde.

2. I det andet stadium dukker vanskeligheder op i det familiære og sociale liv.

3. Det sidste stadium er karakteriseret af en stærk nedgang i arbejdsevnen, opståelse af psykosomatiske problemer (søvnproblemer, kronisk træthed, hjerteproblemer, mavesår, for højt blodtryk).

På det finale stadium skal man også nævne de almindelige komplikationer, som er knyttet til stress, såsom angst, depression, udbrændthed samt en ekstrem fysisk og psykisk udmattelse.

Den amerikanske forsker B. Robinson, som beskæftiger sig med emnet, har lavet en lille test: WART (work addiction risk test) som består af 25 items. Her er nogle eksempler på disse items.
”Jeg laver flere ting samtidig (spise, læse, tale i telefon)”
”Jeg føler mig skyldig når jeg ikke arbejder.”
”Jeg stiller flere gange de samme spørgsmål uden at bemærke at jeg har allerede fået et svar”
”Jeg tager alvorlige beslutninger inden jeg har samlet alle de nødvendige elementer for at danne mig en mening”
”Jeg er tilbøjelig til at holde mig under pres ved at give mig selv deadlines når jeg arbejder”

Man skal svare på disse spørgsmål ved at score 1 for aldrig, 2 for sommetider, 3 for ofte og 4 for altid.

Scorer man mellem 57 og 66 point, er man i farezonen. Scorer man mellem 67 og 100 point, er man ”addicted til work” …og scorer man under 25 point…så er det måske på tid at begynde at komme i gang med at arbejde.



Kilder:
BE Robinson B Philips Measuring workaholism, content validity og the Work Addiction Risk Test- Wart. Psychological rapport, 1996.79, 1313-1314.
Link til the Work addiction risk test : http://www.theway.uk.com/types/work.htm
M. Valeur, D. Velea. Les addictions sans drogue(s). Revue toxibase n.6. juin 2002.
Ole Terney. Når mad bliver til Narkotika, Politiken den 8.2.04