 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
 |
 |
 |
||||||||||||||
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|||||||
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|||||||||
| Indhold |
Artikler i Ny Viden - oversigt 
|
 |
Ny Viden |
Druk, antisocial adfærd og depression Af Morten Hesse, psykolog Det er velkendt, at depressive symptomer og alkoholproblemer går hånd i hånd. Men hvad er sammenhængen? Skyldes det, at begge dele arves sammen? Skyldes det, at depression fører til druk? Eller druk til depression? Og hvordan udspiller alt dette sig i familiesammenhænge, i de nære relationer? En ny undersøgelse har set på, hvilken betydning det har for kvinders alkoholproblemer, om deres mænd har alkoholproblemer. Er kvinder, der lever sammen med alkoholiserede mænd "medafhængige", som får det dårligere og dårligere, fordi de ikke kan bryde ud af deres destruktive forhold. Susan Nolen-Hoeksema og hendes kolleger undersøgte en kohorte på 202 forskellige - cirka halvdelen med et problematisk forbrug af alkohol. Ingen af dem var dog i behandling for misbrug. Gruppen blev undersøgt 2 gange med 3 års mellemrum. Den første gang blev både mænd og kvinder undersøgt for depression med et interview og med Beck Depression Inventory, Hamilton Rating Scale for Depression, en skala for antisocial adfærd og en skala for alkoholproblemer, samt for familieproblemer og problemer med familiens børn. Ved 3 års opfølgning blev kvinderne genundersøgt med Beck Depression Inventory og Hamilton Rating Scale for Depression. Som mål for depressionen udregnede forskerne en slags gennemsnit af de to depressionsskalaer. Hvad bestemte nu, om kvinderne stadig var depressive? Jo, for det første var der en meget stærk sammenhæng mellem depressionsscore på de to tidspunkter. Mændenes alkoholproblemer og antisociale adfærd havde en beskeden sammenhæng med kvindernes depression. Der var stærke sammenhænge mellem kvindernes egne alkoholproblemer og deres depression, både ved indtag og opfølgning. I en regressionsanalyse, hvor man kontrollerer for forskellige sammenhænge, og derved "renser" støj ud, fandt forskerne tre signifikante sammenhænge: Kvindernes depressive symptomer forudsagde åbenlyst depressive symptomer ved opfølgning. Hvis de havde en depressionsdiagnose, så forudsagde det også, at deres depressive symptomer ville være lidt sværere ved opfølgning. Hverken kvindernes eget alkoholforbrug eller mændenes alkoholforbrug havde nogen nævneværdig virkning. Til gengæld havde familiekonflikt en vis betydning, efter at forskerne altså havde kontrolleret for de øvrige faktorer. Det tyder altså på, at forløbet af depressive symptomer er delvis uafhængige af både alkoholproblemer og antisocial adfærd, såvel hos kvinderne selv som hos deres mænd. Omvendt er familiekonflikt med til at fastholde depressive symptomer. Kvinder bliver ikke deprimerede af deres eget eller deres partners alkoholproblemer. De bliver måske til dels fastholdt i depressive symptomer af familiekonflikter, men som udgangspunkt kommer depressive symptomer af noget andet. Måske genetiske faktorer, måske negative automatiske tanker? Referencer: Nolen-Hoeksema, S., Wong, M.M., Hiram Fitzgerald, Zucker, R.A. (2006): Depressive Symptoms Over Time in Women Partners of Men With and Without Alcohol Problems, Journal of Abnormal Psychology, 115(3), 601–609 |
|
 |
|
 |