mail arrangementer supervision E-gruppe nyviden fagligt stof debat vedtægter bestyrelse generalforsamling
forside indmeldelse medlemmer institutioner links søg

Indhold


Artikler i Ny Viden - oversigt






til forsiden


Ny Viden


Aggression hos børn, senere skoleproblemer, alkoholmisbrug og arbejdsløshed:
den onde cirkel.

Af Morten Hesse, psykolog 


En gruppe finske forskere har forsøgt at undersøge sammenhængen mellem aggression hos børn, senere skoleproblemer, alkoholproblemer og arbejdsløshed.
Forskerne ville undersøge den onde cirkel, der ser ud til at føre fra aggression hos børnene over skoleproblemer til senere problemer i livet. I tråd med, hvad man tidligere har set i tilsvarende undersøgelser, forventede forskerne at finde, at aggression hos børn fører til udstødning fra børnegruppen, som igen fører til skoleproblemer og et problemfyldt livsforløb.

Imidlertid ville forskerne også gerne undersøge to beskyttende faktorer: prosociale evner hos børnene, og forældrenes opdragelsesstil. Desværre undersøgte de ikke forældrenes opdragelsesstil direkte men førsts ved at spørge de nu voksne om deres oplevelser i barndommen, hvorfor deres konklusioner om opdragelsens rolle i forløbet er noget vingeskudt, hvad forskerne selv bemærker.
For de øvrige variabler fandt de at den forventede model passede godt på dataene: aggression var både direkte og indirekte forbundet med senere arbejdsløshed og alkoholproblemer, og den mest troværdige model så ud til at være den flerstrengede, hvor både indirekte og direkte sammenhænge fandtes.
Statistikken er indviklet, men konklusionen var klar: aggression spiller en rolle for senere arbejdsløshed i sig selv, og den spiller en rolle ved at forudsige et dårligt skoleforløb og alkoholproblemer.

En anden side af den "onde cirkel" som forskerne undersøgte, som ikke har været undersøgt så meget tidligere, er hvilken rolle prosocial adfærd spiller for udviklingen af aggression. Prosocial adfærd skal her forstås som vilje og evne til at skabe sammenhold, lave kompromisser og skabe positive kontakter og situationer, eksempelvis legesituationer.
Mens man tidligere har antaget, at prosocial adfærd blot er det modsatte af aggression, har denne gruppe forskere antaget, at prosocial adfærd er uafhængigt af aggression.
Man kan ifølge deres model godt både føle og udvise aggression, også fysisk, og alligevel have gode sociale færdigheder. Til gengæld mener de, at gode sociale færdigheder afhænger af gode evner til at regulere egne følelser og reaktioner. Og faktisk fandt forskerne, at for de børn, der havde både gode prosociale færdigheder og udtalt aggression var der ikke øget sandsynlighed for hverken arbejdsløshed eller alkoholproblemer.

Dette var en indirekte støtte til den opfattelse, at prosocial adfærd og aggression er to relativt uafhængige dimensioner, og at et aggressivt barn godt kan være et ressourcefyldt barn. Det er måske hvad mange forældre, pædagoger og andre praktikere har vidst længe, men ikke desto mindre er det vigtigt at være opmærksom på, når vi laver forebyggende interventioner og udpeger problemgrupper blandt børn og unge, at virkeligheden bag tilsyneladende betydningsfulde sammenhænge tit kan være endog særdeles kompliceret.

 

Reference:

Katja Kokko and Lea Pulkkinen: Aggression in Childhood and Long-Term Unemployment in Adulthood: A Cycle of Maladaptation and Some Protective Factors, Prevention & Treatment, Volume 3, Article 32, posted December 12, 2000



sidens top

til forsiden