mail arrangementer supervision E-gruppe nyviden fagligt stof debat vedtægter bestyrelse generalforsamling
forside indmeldelse medlemmer institutioner links søg

Indhold


Artikler i Ny Viden - oversigt






til forsiden


Ny Viden


Er antisocial personlighedsforstyrrelse det samme hos misbrugere og ikke-misbrugere?

Af Morten Hesse, psykolog


Man opererer inden for nogle traditioner, der arbejder med antisocial personlighedsforstyrrelse (eng: ASPD), det, der minder om dyssocial personlighedsforstyrrelse og psykopati, med to typer ASPD:
Den ene er en impulssvag, aggressiv type, der er præget af, at der under pludselige impulsgennembrud kan ske uhæmmet vold eller anden utæmmet aggression. Hos denne type ASPD kan klienten være fuld af anger efter sine impulsgennembrud, men ser ikke ud til at være i stand til at styre sine impulser.
Den anden type ASPD er en kynisk og instrumentel type, der ikke har følelser af sympati, men måske nok en udpræget form for empatisk indlevelse uden medleven. Han eller hun kan være god til at "læse" andres signaler, men vil ikke vælge at handle under hensyntagen til andres behov. En sådan psykopat sætter instrumentelle mål over menneskelige, og ser andre mennesker som "brikker i mit spil".
Disse to klasser har man tidligere fundet som faktorer i blandt andet "PCL" - the Psychopathy Checklist, af Robert Hare. Men en ny undersøgelse af denne typologi viste, at den ikke virker for stofmisbrugere: Der optræder helt enkelt ikke de samme faktorer i populationer af stofmisbrugere, hvor PCL synes at måle et enkelt træk.
Hvorvidt det så skyldes, at kategori 2 sjældent bliver behandlingssøgende alkohol- og stofmisbrugere, fordi de er alt for gode til at manipulere med både omgivelserne og sig selv, er uklart. Det er ikke sådan, at misbrugere kun scorer højt på items, der svarer til "impulstypen".  

McDermott, P. A., Alterman, A. I., Cacciola, J. S., Rutherford, M. J., Newman, J. P. og Mulholland, E. M.: Generality of Psychopathy Checklist - revised factors over prisoners and substance-dependent patients, Journal of Consulting and Clinical Psychology, 68(1), 181-186



sidens top

til forsiden