Ny viden - Nedarves risikoen for misbrug sammen med risiko for social fobi, maniodepressivitet og adfærdsforstyrrelser

Indhold

Artikler i Ny Viden - oversigt

	Ny Viden
	Nedarves risikoen for misbrug sammen med risiko for social fobi, maniodepressivitet og adfærdsforstyrrelser? Af Morten Hesse, psykolog En gruppe forskere ved Yale universitetet har undersøgt arvelighed i forbindelse med misbrug på en ny måde igennem de seneste år: De har forsøgt at integrere potentielle indirekte arvelige risikofaktorer i form af specifikke psykiske lidelser (social fobi, maniodepressivitet og forskellige adfærdsforstyrrelser) med direkte (dvs. om forældrene har misbrugt stoffer, og i givet fald de samme stoffer som børnene). Børnene i undersøgelsen har nu nået en gennemsnitsalder på 16 år, og de første resultater begynder at komme. Forskerne finder, at der ser ud til at være en vis grad af specificitet, sådan at man har en tendens til at misbruge det samme stof som forældrene. Hvad dette resultat angår, er der desværre ikke redegjort for, om der er kontrolleret for adgangen til forskellige typer af stoffer, i de kvarterer hvor interviewpersonerne bor: eksempelvis kan der let være sammenfald mellem om forældrene har hashmisbrug og om børnene har det, hvis de forældre, der misbruger hash bor i et kvarter, hvor hashmisbrug er udbredt, mens kontrolgruppen bor i et kvarter, hvor hash er mindre tilgængeligt. Det eneste, der indirekte støtter forskernes hypotese om arvelighed er, at der ikke var en sammenhæng mellem den blotte brug af forskellige rusmidler hos børn og forældrenes misbrug, men kun en sammenhæng mellem afhængighed og misbrug hos forældre og børn. Hvis adgang i boligområdet skulle være den afgørende parameter, så måtte man forvente, at brug af et rusmiddel (eksempelvis hash) skulle være mindst lige så tæt forbundet mellem børn og forældre som egentligt misbrug af stoffet. Dette var imidlertid ikke tilfældet. Endnu en faktor, der støtter ideen om arvelighed i misbrug er det forhold, at sammenhængen mellem teenagerens misbrug og forældrenes var nøjagtig dobbelt så stor, når begge forældre havde misbrug, som når kun den ene havde misbrug. Samtidig fandt forskerne en stor indirekte sammenhæng mellem typer af psykiske problemer, især social fobi og maniodepressivitet, og misbrug af alkohol og stoffer. Dette kan bedst fortolkes sådan, at der er en arvelig disposition til bestemte psykiske vanskeligheder, som almindeligvis i vores (og det amerikanske) samfund fører til misbrug af stoffer og alkohol. Igen var sammenhængen ikke mellem brug af rusmidler og psykiske vanskeligheder, men alene mellem misbrug og afhængighed af rusmidler og psykiske vanskeligheder. I denne undersøgelse var der naturligvis ingen kontrol for selve hjemmemiljøet - altså hvilken rolle det spiller for et ungt menneske at vokse op i et hjem med misbrugende forældre. Men selv om det bestemt er ubehageligt at vokse op i et sådant hjem, så viser de mange adoptions- og tvillingestudier, at selve arveligheden spiller en rolle for udviklingen af misbrug af alkohol og stoffer. Denne undersøgelse sætter blot et nærmere fokus på, hvilken rolle psykiske vanskeligheder, herunder arvelige psykiske vanskeligheder, spiller for udviklingen af misbruget. Reference: Merikangas og Avenivoli: Implications of genetic epidemiology for the prevention of substance use disorders, Addictive Behaviors, 25(6), 2000, 807-820