 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
 |
 |
 |
||||||||||||||
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|||||||
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|||||||||
| Indhold |
Artikler i Ny Viden - oversigt 
|
 |
Ny Viden |
Cannabis og psykose Af Morten Hesse, psykolog Flere større reviews har på det seneste vist sammenhænge mellem cannabisforbrug og psykose (eksempelvis Smit, Bolier og Cuijpers, 2004). Sammenhængene synes at være sådan, at cannabis ofte er en forløber, og dette endda når man kontrollerer for personlighedstræk som kunne være alternative forløbere for psykose, såsom indadvendthed eller excentrisk tænkning. En ny græsk undersøgelse tyder for første gang på en markant sammenhæng imellem debutalder og sammenhængen mellem psykose. Undersøgelsen er en repræsentativ sample på 3500 19-årige, der var fulgt fra barneårene. Selve spørgsmålene om cannabisforbrug blev dog stillet retrospektivt. Denne undersøgelse fokuserede på, hvorvidt de psykotiske symptomer var specifikke for cannabisrygerne frem for depressive symptomer, og om hvorvidt det var specifikt tidlig debut (før det fyldte 16. år), der var forbundet med psykose. Spørgsmålene om psykose var formuleret, så de var meget "bløde", og altså havde stor sandsynlighed for at fange lette forløbere for psykotisk tænkning. Sammenhængen var slående: Depressive symptomer var hyppigere hos de, der havde røget hash 2-4 gange, men sjældnere både hos de, der ikke røg, og de der røg hyppigt, hvilket gør det usandsynligt, at der er tale om en kausal sammenhæng. Til forskel herfra var der en klar responssammenhæng mellem hashbrug og psykotiske symptomer: der var flere psykotiske symptomer jo mere hashforbrug, og også flere psykotiske symptomer ved tidligere debut. Selv om denne undersøgelse ikke direkte målte muligheden for selvmedicinering (fordi de psykotiske symptomer ikke var blevet målt før hashforbruget satte ind), så er det alligevel usandsynligt, at der er tale om selvmedicinering af flere grunde: for det første er der som nævnt tidligere undersøgelser, hvor man netop har målt psykotiske symptomer flere gange, og for det andet er den klare sammenhæng mellem mængde og tidlig debut yderligere støtte for, at der er en årsagssammenhæng: hvis ikke cannabisbrug direkte forårsager tilfælde af sindssygdom, så gør det i hvert fald, at sygdommen starter tidligere, hvilket er nok så slemt for både den unge og familien. Dette kan styrke fortalerne for en opretholdelse af et forbud mod hashrygning. Desværre er virkeligheden ikke så simpel: hashforbudet har ikke den store effekt på forbruget. I København har vi netop set, hvordan rydningen af pusherstreet på Christiania hverken har ført til en nedgang i forbruget eller i prisen, men snarere til en spredning af hashhandlen til hele København, med øget tilgængelighed for de yngre og mere sårbare grupper som den sandsynlige følge. Referencer: Smit F., Bolier L., Cuijpers P. (2004): Cannabis use and the risk of later schizophrenia: a review. Addiction. 99(4):425-30. Stefanis, N.C., P. Delespaul, C. Henquet, C. Bakoula, C. N. Stefanis, J. Van Os (2004): Early adolescent cannabis exposure and positive and negative dimensions of psychosis, Addiction, 99(10), 1333-1341 |
|
 |
|
 |