Ny viden - Depression og misbrug

Indhold

Artikler i Ny Viden - oversigt

	Ny Viden
	Depression og misbrug Af Morten Hesse, psykolog En ny undersøgelse kaster direkte lys over forholdet mellem depression og misbrug. Hypotesen bag var den simple "selvmedicineringstankegang": at man bruger rusmidler til at dæmpe symptomer på depression. Til støtte for denne hypotese fremhævede forskerne undersøgelser, der viser sammenhæng mellem depression og tilbagefald, og en enkelt undersøgelse, der viser sammenhæng mellem depressionsbehandling (med kognitiv terapi) og længerevarende stoffrihed. Andre undersøgelser har til gengæld vist svage og ind imellem slet ingen sammenhænge mellem depression og tilbagefald. Disse sidste undersøgelser har typisk været undersøgelser af misbrugernes depressionniveau ved indtag til behandling og tidligt i behandlingen. I denne nyere undersøgelse har man undersøgt depressionsniveau ved indtag, 3, 6, 9 og 12 måneder efter behandlingen og stoffrihed. Man har derefter sammenlignet to gange tre grupper: dels har man opdelt efter sværhedsgrad; dels har man så opdelt de, der var deprimerede ved indtag, men ikke deprimerede i opfølgningsperioden, de, der var deprimerede ved både indtag og 3 måneders opfølgning (de kronisk deprimerede) og de, der ikke var deprimerede ved indtag, men som var det ved 3 måneders opfølgning. Undersøgelsen konkluderer, at der som ventet var en sammenhæng mellem, om man var deprimeret ved 3 måneders opfølgning, og om man kunne holde sig stof- eller alkoholfri senere. Dette galdt også for dem, som havde været stoffri i de første tre måneder, men som var deprimerede ved opfølgningstidspunktet. Men nok så interessant var det, at hvis man var deprimeret ved indtag, men ikke var det ved opfølgning, så havde man langt den bedste prognose; næstbedst var det slet ikke at være deprimeret; det tredjebedste var at være deprimeret hele tiden, mens det var værst at være ikke-deprimeret før behandlingen, men så at være deprimeret efter behandling. Dette har spændende perspektiver for misbrugsbehandlingsarbejdet og for forventningerne til misbrugere. Den deprimerede misbruger ved indtag kan have en god prognose, fordi han eller hun synes, at livet virker temmelig håbløst, sådan som det ser ud lige nu. Oplever misbrugeren så, at depressionen letter ved stoffrihed, så er der en stærk motiverende faktor til fortsat stoffrihed. Den misbruger, der slet ikke er deprimeret synes måske ikke, at livet er helt så håbløst, heller ikke med stofferne eller alkoholen. Den misbruger, der til gengæld oplever, at depressionen ikke letter, eller endog dukker op, ved stoffriheden, har til gengæld ikke ret meget incitament til at afholde sig fra rusmidler. Forfatterne fremhæver, at denne undersøgelse, der er lavet under Veterans Administration, kun indeholder mænd, og at tidligere undersøgelser tyder på et anderledes interaktionsmønster hos kvinder. Reference: Curran, Flynn, Kirchner og Booth: Depression after alcohol treatment as a risk factor for relapse among male veterans, Journal of Substance Abuse Treatment, 19(3), 259-266, 2000