Ny viden - Drikkestop

Indhold

Artikler i Ny Viden - oversigt

	Ny Viden
	Drikkestop Af Morten Hesse, psykolog Hvilket drikkestop vil holde i det lange løb? Dette spørgsmål er naturligvis af stor betydning for den, der selv ønsker at holde op med at drikke, eller den der yder behandling for alkoholmisbrug. En undersøgelse med interviews ved start, 1 års opfølgning og 3 og 5 års opfølgning kaster interessant lys over dette. Forskerne brugte to forskellige grupper: 239 problemdrikkere fra et repræsentativt udvalg af områdets borgere, som havde reduceret deres forbrug markant fra første interview til et-års opfølgning, og 420 fra en gruppe, der havde været i behandling, og som ligeledes havde reduceret deres forbrug markant. Det, forskerne nu var interesseret i, var, hvem det var der også ved 3 og 5 års opfølgning var fri af alkoholproblemer. Stabiliteten var snævert defineret, selv om den dog inkluderede personer, der ikke var totalt afholdende. Men der var en lang række kriterier for stabilitet, som inkluderede mængden man kunne indtage (0 dage med 5+ genstande for mænd og 0 dage med 3+ genstande for kvinder ved de 3 opfølgningstidspunkter), og at der ikke måtte være nogen form for sundhedsmæssige og sociale problemer forbundet med alkohol. De faktorer, der kendetegnede de ”stabile” fra behandling og almen befolkning adskilte sig på nogle punkter, men lignede på andre. Fælles for de to grupper var, at de som var ”stabile” havde oftere en oplevelse af at ”have ramt bunden”, have oplevet en traumatisk begivenhed, og at have haft en religiøs oplevelse, mens de som var ”ustabile” oftere havde vægtet fordele og ulemper. På andre områder adskilte de sig: blandt de, der kom fra den almene befolkning var de stabile oftest personer i alderen fra 26-39 år end de ældre og de yngre, havde en højere indkomst, og var sjældnere hvide. De ustabile havde oftere fået en advarsel fra en ægtefælle. Blandt de der kom fra behandling var det de mindst afhængige som var mest stabile, de som ikke oplevede så mange psykiatriske symptomer, mens de som havde fået en advarsel fra en læge sjældnere var stabile. Forskerne gentog analyserne, hvor de omdefinerede kriteriet til at være total afholdenhed, og dette gjorde ingen forskel. Undersøgelsen tyder på, at den personlige oplevelse af, at alkoholforbruget er uhåndterligt er afgørende for overvindelse af alkoholproblemer. Interessant er også, at oplevelsen af at have ændret sig, fordi man har modtaget advarsler ikke virkede for nogen af grupperne. Selv om det var to forskellige grupper (ægtefæller og læger), som havde givet advarslen til de to, så er dette alligevel påfaldende. Forskerne kommenterer i denne forbindelse de populære ”korte interventioner”, og diskuterer, om denne undersøgelse er til støtte for sådanne ”korte interventioner”. De stiller spørgsmålstegn ved, om ”korte interventioner” kan være til gavn på det korte sigt, men måske ikke på det længere sigt. En anden fortolkning, som forskerne ikke kommer ind på, er at hvis den oplevelse, respondenterne har efter en samtale med en læge eller en partner er, at de har ”modtaget en advarsel”, så har den intervention, der er foretaget ikke fungeret efter hensigten som en motiverende samtale. Tværtimod er den oplevelse, som man skal skabe hos klienten i motiverende samtaler, at det er klienten selv, der skal træffe beslutningen, og at det er klientens egne grunde, der er vigtige. En samtale om alkoholforbrug bør være en respektfuld samtale, som får klienten til at se forbruget i sin livssammenhæng, ikke en ”advarsel”. Heller ikke selv om en ”advarsel” måske godt kan få nogle til at holde op på kortere sigt. Tilsvarende gælder for relationen til en ægtefælle: også her kan en ”advarsel” måske fungere i et stykke tid, men på længere sigt er det igennem et håb om at tingene kan blive bedre og et personligt valg, at man kan overvinde alkoholproblemer. Referencer: Matzger, H.; L. A. Kaskutas & C. Weisner: Reasons for drinking less and their relationship to sustained remission from problem drinking, Addiction, 100(11), 1637–1646, 2005