mail arrangementer supervision E-gruppe nyviden fagligt stof debat vedt3⁄4gter bestyrelse generalforsamling
forside indmeldelse medlemmer institutioner links

Indhold


Artikler i Ny Viden - oversigt






til forsiden


Ny viden


Feedback til personlighedsforstyrrede patienter

Af Morten Hesse, psykolog


Hvad sker der, når man fortæller folk, at de har en personlighedsforstyrrelse, og beskriver, hvad det vil sige?
Bliver patienter skræmt? Bliver de krænket? Bliver de forvirrede? Mister de tilliden til behandleren?

Der findes faktisk ikke mange undersøgelser af dette. En pilotundersøgelse, der netop er publiceret i tidsskriftet Psychology and Psychotherapy: Theory, Research and Practice viser, at det i hvert fald ikke umiddelbart medfører at den terapeutiske alliance forstyrres.

To forskellige grupper af patienter gennemgik det samme strukturerede forløb. Den ene gruppe var i retspsykiatrisk behandling, den anden en gruppe ambulante patienter i psykiatrisk behandling. Over fire sessioner gennemgik psykologer sammen med patienten hvad en personlighedsforstyrrelse vil sige, hvilke personlighedsforstyrrelser, patienten havde ifølge et struktureret interview, og diskuterede sammen med patienten forhold til andre mennesker, og gennemgik konsekvenser af de adfærdsmønstre, som er beskrevet i personlighedsforstyrrelserne, med særlig fokus på de adfærdsmønstre, som patienterne selv havde.

Undersøgelsen viste det samme i begge grupper, dog med større effekter i den retspsykiatriske undergruppe: patienterne oplevede bagefter deres alliance med behandlerne som langt bedre end før, mens der ikke skete nogen signifikant ændring med behandlernes oplevelse af alliancen. Behandlerne følte til gengæld, at patienternes indsigt i sig selv, forståelse af, hvad en personlighed er, og evne til at reflektere over konsekvenserne af deres egne handlinger blev stærkt forbedret.
Dette meget korte program bliver forhåbentlig snart testet i nye videnskabelige undersøgelser, eksempelvis undersøgelser med misbrugere.


Referencer:

Banerjee, P.; C. Duggan; N. Huband; & N. Watson: Brief psychoeducation for people with personality disorder: A pilot study. Psychology and Psychotherapy: Theory, Research and Practice (2006), 79, 385–394



sidens top

til forsiden