Gorskimetoden

Morten Hesse, psykolog


Terence Gorskis metode til tilbagefaldsforebyggelse har været kendt og anvendt i flere år, uden at der tidligere er lavet kontrollerede undersøgelser af metoden. Omvendt er der en omfattende litteratur om G. A. Marlatts tilbagefaldsforebyggelsesmetode.

En ny undersøgelse viser, at Gorskis metode som efterbehandling synes at have effekt. Forfatterne til denne nye undersøgelse fremhæver, at en forskel på de to metoder er, at hvor Marlatt fokuserer på snævre situationelle udløsere, er Gorskis metode bredere. Man kan sige, at Gorski forsøger at placere forløberne for tilbagefald til misbrug tidligere i forløbet, men nok så præcist er det nok at sige, at Gorskis metode er mere psykoterapeutisk, hvor Marlatts er mere adfærdsterapeutisk. Samtidig er Gorskis metode præget af 12-trinsbevægelsens opfattelse af misbrug som en kronisk sygdom med et ondartet forløb og mere "moralsk" i sin opfattelse end Marlatts metode.

Den nye undersøgelse er foretaget af en Engelsk gruppe, og publiceres snart i Addictive Behaviors (Bennet m.fl.). Undersøgelsen retter sig mod efterbehandling efter dagbehandling for alkoholmisbrug.
Sammenligningsgruppen fik ingen individuelle samtaler efter endt dagbehandling, men kunne som eksperimentalgruppen deltage i almindelige aktiviteter. Undersøgelsen havde et ret stærkt design, med kontrol af gennemførelsen af behandlingen i overensstemmelse med protokollen ved hjælp af båndoptagelser, intensiv supervision og en klart defineret behandling, og en god opfølgningsprocent i begge grupper ved 1 års opfølgning.
Der var en bedre effekt af samtalerne end af standardbehandlingen over hele opfølgningsperioden. Der var ligeledes en bedre effekt på en række symptomskalaer, så tilsammen tegner dette et billede af en behandling, der måske er mere effektiv end Marlatts situationsorienterede metode.
Samtidig må det dog påpeges, at et enkelt studie ikke er noget meget stærkt bevis for effekt. Det må også understreges, at dokumentationen for effekt indtil videre er begrænset til alkoholmisbrugere, der har været i en afholdenhedsorienteret behandling (det fremgår ikke af artiklen, om der er tale om en 12-trinsorienteret behandling).

En begrænsning i undersøgelsen er, at den dels ikke kan vise, hvordan Gorskis metode virker: altså om det er det bredere fokus og ideen om et længere forløb frem til tilbagefaldet (i modsætning til den mere tilfældige udløser) der gør at metoden har effekt, eller om det er sygdomsorienteringen. Undersøgelsen kan i sagens natur heller ikke vise, om behandlingen ville have en tilsvarende effekt i en kontekst, hvor deltagerne ikke kom fra en afholdenhedsorienteret behandling, eller hvor deltagerne ikke selv har et mål om total afholdenhed.

En række tidlige studier har vist stor effekt af forskellige behandlinger, men disse effekter har ikke altid kunnet gentages af uafhængige forskere.


Referencer:
Bennet, G.A., Winthers, J., Thomas, P.W., Higgins, D.S., Bailey, J.,
Parry, L., Davies, E. (i trykken): A randomised trial of early warning
signs relapse prevention training in the treatment of alcohol
dependence. Addictive Behaviors