Ny viden - Langtidsforløbet ved afhængighed

Indhold

Artikler i Ny Viden - oversigt

	Ny Viden
	Langtidsforløbet ved afhængighed Af Morten Hesse, psykolog To nye undersøgelser kaster lys over langtidsforløbet ved afhængighed af henholdsvis kokain og alkohol. Shaffer og Eber interviewede 1308 kokainbrugere, hvoraf 230 mødte kriterier for kokainafhængighed. Deres interviews fokuserede på, hvad der kendetegnede de afhængiges forløb op til interviewtidspunktet. De afhængige adskilte sig først og fremmest fra de ikke-afhængige ved at have oplevet tolerans og abstinenser før de oplevede psykosociale problemer og kontroltab. Omvendt var de, der oplevede kontroltab og andre problemer uden først at have oplevet tolerans og abstinenser mindre tilbøjelige til at have udviklet afhængighed. Forfatterne mener, at dette kan være et udtryk for, at de der oplever psykologiske og sociale problemer tidligt, senere holder sig tilbage med at bruge kokain. En anden mulighed, som forskerne desværre ikke tager højde for, er at de psykosociale problemer, som synes at forebygge afhængighed, måske i virkeligheden er et udtryk for en anden livsstil og livsholdning. For at man kan "bruge mere end man havde planlagt", skal man eksempelvis have besluttet sig for at stoppe sit forbrug på et bestemt punkt. Det kan godt være, at de der udvikler afhængighed havde planlagt at gå linen fuldstændig ud, hver gang de har taget kokain, og alene af den grund ikke kan opleve dette symptom. Det samme gælder et kriterie om at "kokainforbrug fører til at jeg ikke overholder mine forpligtelser". Man har naturligvis kun risiko for at komme ud for dette, hvis man har et minimum af forpligtelser, som kokainbrug kan forstyrre. En anden undersøgelse fulgte 642 der mødte DSM-IV kriterier for alkoholafhængighed og 516 der mødte kriterier for alkoholmisbrug.Tidligere undersøgelser, blandt andet udført af de samme forskere, har vist, at symptomerne på alkoholafhængighed ikke er særligt stabile. Men den nye undersøgelse satte sig for at undersøge, om alkoholafhængighed eller specifikke kriterier på alkoholafhængighed var relateret til langtidsforløbet med hensyn til alkoholrelaterede problemer, såsom problemer på arbejdet, i familien, med kriminalitet, eller andet. Undersøgelsen ekskluderede patienter med antisocial personlighedsforstyrrelse. Hovedkonklusionerne fra undersøgelsen er, at de relativt "milde" symptomer på alkoholmisbrug overhovedet ikke kunne bruges til at forudsige langtidsforløbet for denne gruppe. Dette skal formodentlig ses i lyset af, at gruppen ikke indeholdt personer, der ikke var alkoholmisbrugere. Til gengæld forudsagde visse symptomer på alkoholafhængighed problemer af forskellig art. Bedst var "opgivelse af aktiviteter på grund af alkohol" og "alkoholabstinenser". At "drikke mere end planlagt" var overhovedet ikke i stand til at forudsige forløbet, primært fordi det blev opfyldt af over 96 % af kohorten. Men den allerbedste forudsigelse af problemer med alkohol kom fra simpelt hen at lægge antallet af alkoholafhængighedssymptomer sammen, og bruge det som en skala. Dette kan man vælge at fortolke sådan, at alkoholafhængighed er et kontinuum, på samme måde som for eksempelvis for højt blodtryk. Det betyder, at efter de diagnostiske kriterier er man enten "over" eller "under" grænsen, men i virkelighedens verden er ethvert menneske med et alkoholforbrug blot et sted på et kontinuum, og det interessante spørgsmål er ikke "enten afhængighed eller ikke-afhængighed", men "hvor store problemer medfører alkohol i dit liv, i forhold til hvor meget gavn det gør - og hvis problemerne er for store, hvad vil du så gøre ved det?". Referencer: Shaffer HJ, Eber GB: Temporal progression of cocaine dependence symptoms in the US National Comorbidity Survey. Addiction, 97:543-554, 2002 Schuckit MA, Danko GP, Smith TL, Buckman KR: The five-year predictive validity of each of the seven DSM-IV items for alcohol dependence among alcoholics. Alcohol Clin Exp Res, 26:980-987, 2002