Ny viden - Motiverende samtaler

Indhold

Artikler i Ny Viden - oversigt

	Ny Viden
	Motiverende samtaler - hvad virker Af Morten Hesse, psykolog Motiverende samtaler synes at være en effektiv strategi til at skabe motivation for forandring. Det er en behandling, der går ud på sammen med klienten at undersøge ambivalensen omkring et bestemt problem, typisk rusmiddelproblemer. Man forholder sig åbent og lyttende, og interesserer sig både for, hvad klienten siger der taler imod en forandring, og hvad der taler for en forandring. Men hvorfor og hvordan virker motiverende samtaler? Et væsentligt spørgsmål er, hvilken rolle "teknik" spiller i forhold til "stil". Hvor det første henviser til bestemte former for adfærd, som metoden foreskriver at man skal anvende, eller netop ikke skal anvende, handler "stil" mere om, hvilken holdning man udviser i forhold til klienten. En metaanalyse fra nogle af "bagmændene" bag motivational interviewing tyder på, at effekten måske endda er mindre, når man anvender en manual, altså en "kogebog" for motiverende samtaler (Hettema, Steele og Miller, 2005). En ny undersøgelse fra en anden, delvis overlappende, gruppe giver et bud på, hvorfor det er sådan (Moyers, Miller og Hendrickson, 2005). I undersøgelsen bad forskerne forskellige, der har modtaget træning i MI, indsende et videobånd med dem selv og en klient. Videobåndet blev vurderet ud fra MISC (Motivational Interviewing Skills Code), et vurderingssystem for at se, om en samtale lever op til kriterierne for gode motiverende samtaler, både med hensyn til indhold og stil. MISC vurderer primært 4 ting: om behandleren gør det, han eller hun skal ifølge metoden, eksempelvis stiller åbne spørgsmål og understreger klientens autonomi, om intervieweren gør det, han ikke skal gøre, eksempelvis stiller lukkede spørgsmål og konfronterer, om terapeutens holdning er i overensstemmelse med ånden i Motiverende Samtaler, altså er varm, indlevende, interesseret og accepterende, og om klienten bliver engageret i samtalen, og medvirker, åbner sig og er følelsesmæssigt berørt i samtalen. Analysen viste, at den stærkeste indflydelse på (4), klientens reaktion var (2), altså om behandleren var i overensstemmelse med ånden. Om intervieweren faktisk gjorde de ting, han eller hun skulle ifølge metoden (1) var ikke af nogen betydning. Der var heller ikke nogen særlig effekt af, om behandleren konfronterede eller ej. Men analysen viste, at når empatien var til stede, så konfronterede behandleren meget mindre - til gengæld virkede konfrontation langt bedre. Det synes altså som om det vigtigste er at skabe et rum for en samtale om stoffer og alkohol, som så godt kan indeholde konfrontationer, kritiske spørgsmål, rådgivning, og meget andet, og som så kan have en positiv effekt. Referencer: Hettema, J., Steele, J., & Miller, W.R. (2005): Motivational Interviewing. Annual Review of Clinical Psychology. 1:91–111 Moyers, T.B.; Miller, W.R.; & Hendrickson, S.M.L. (2005): How Does Motivational Interviewing Work? Therapist Interpersonal Skill Predicts Client Involvement Within Motivational Interviewing Sessions. Journal of Consulting and Clinical Psychology, Vol. 73, No. 4, 590–598