Ny viden - Nåleudvekslingsprogrammer for stofmisbrugere

Indhold

Artikler i Ny Viden - oversigt

	Ny Viden
	Nåleudvekslingsprogrammer for stofmisbrugere Af Morten Hesse, psykolog Skadevirkninger ved stofmisbrug vil vedvarende være et følsomt politisk emne. Der har i årevis været, og vil i årevis fortsætte med at være, en tendens til, at forskning kun rykker meget lidt og meget langsomt ved, hvad der politisk besluttes på misbrugsområdet. Ikke desto mindre er denne forskning ikke spildt - over tid er der mulighed for, at forskningen får indflydelse, og selv om forskningen måske bliver overset eller ignoreret i nogle lande, så kan den gavne mennesker i andre lande. Programmer, hvor stofmisbrugere kan aflevere brugte kanyler og modtage nye, er i nogle lande et kontroversielt tiltag, der møder stærk politisk modstand. Herhjemme regnes det kun som kontroversielt i fængslerne. Fortalere for indførelse af sådanne programmer peger på muligheden for at forebygge udbredelse af HIV-smitte og Hepatitis smitte, og for at forebygge injektionsskader i form af bakteriebårne infektioner. Kritikere har peget på en uheldig signalværdi i at stille midlerne til stofmisbrug til rådighed for misbrugere, og risikoen for, at flere stofmisbrugere vil begynde at injicere, når kanyler er lettere tilgængelige. En anden kritik har gået på, at kanylerne ikke vil blive afleveret, og at programmerne derfor blot betyder tilførsel af yderligere kanyler til det omgivende samfund, som så kan ligge og flyde på legepladser, i parker og på offentlige toiletter. En undersøgelse offentliggjort i et nyt videnskabeligt online-tidsskrift om skadesreduktion har gennemgået denne litteratur. I modsætning til, hvad man ellers finder på misbrugsområdet, er amerikansk forskning her ikke særligt godt repræsenteret. Forskeren, Kate Ksobiech, undersøgte om mængden af kanyler der blev indleveret i nålebytteprogrammerne svarede til mængden der blev udleveret. Den gennemsnitlige mængde af kanyler der blev afleveret var 90% af dem der blev udleveret, hvilket altså betyder, at mængden af yderligere kanyler i lokalsamfundet som følge af programmerne er ret begrænset. Givet de i øvrigt lovende resultater i retning af at begrænse udbredelsen af smitsomme sygdomme både i og udenfor stofmisbrugsmiljøet, og etablere kontakt til misbrugere som ellers er svære at få kontakt med, må man sige Ksobiechs litteraturgennemgang støtter en fortsat brug og yderligere udvikling af nåleudvekslingsprogrammer. I øvrigt pegede hun på muligheden for at undersøge, hvor lang tid nålene reelt er ude, og hvor mange, der reelt har brugt dem, herunder om de pågældende er HIV-smittede. Dette kan lade sig gøre ved at lave DNA-test af blodresterne på kanylerne. Referencer: Ksobiech, K. (2004): Return Rates for Needle Exchange Programs: A Common Criticism Answered. Harm Reduction Journal, 1:2 http://www.harmreductionjournal.com/home/