mail arrangementer supervision E-gruppe nyviden fagligt stof debat vedtægter bestyrelse generalforsamling
forside indmeldelse medlemmer institutioner links søg

Indhold


Artikler i Ny Viden - oversigt






til forsiden


Ny Viden


Personlighed og alkoholmisbrug.

Af Morten Hesse, psykolog 


På Ringgården er man i gang med at afslutte et forskningsprojekt om personlighedsforstyrrelser og alkoholmisbrug.
Formålet med undersøgelsen var at finde ud af, om korrekt diagnose af personlighedsforstyrrelser kunne give en bedre behandlingsplan.

Projektet bygger på den erfaring, at mange problemer i en ellers struktureret alkoholbehandling kommer af, at klienterne har personlighedsforstyrrelser, som gør at de kommer i konflikter med andre klienter og personale. Derfor forsøger man i behandlingen dels at rumme klienterne med den personlighed de har, dels at arbejde med deres personlighedstræk i selve behandlingsarbejdet.

Personlighedsforstyrrelserne er blandt andet:

  • Antisocial personlighed (cirka det samme som psykopati og dyssocial personlighedsforstyrrelse).
  • Borderline personlighed (cirka det samme som emotionelt ustabil personlighed eller grænsepsykotisk).
  • Skizoid personlighed (tilbagetrukne personer, uden interesse for andre).
  • Tvangspræget personlighed (med personlighedstræk præget af perfektionisme, bedrevidende).
  • Skizotypal personlighed (præget af sære forestillinger, men ikke egentlige vrangforestillinger - er ikke en personlighedsforstyrrelse i det europæiske diagnostiske system).
  • Paranoid personlighed.
  • Histrionisk personlighed (dramatisk, forførende personlighedstype).

Man anvender en test, der kaldes MCMI til at teste for personlighedsforstyrrelser. MCMI måler personlighedsforstyrrelser på basis af det amerikanske diagnostiske system, DSM-III, og måler forstyrrelser i grader: man måler altså i hvilken grad et træk er til stede. Dette kan ses i modsætning til at tale om at man enten er personlighedsforstyrret, eller også er man ikke. Samtidig betyder det, at man kan have træk fra flere forskellige personlighedsforstyrrelser på én gang.

Derefter orienteres behandleren om personlighedsprofilen, og denne beskrivelse "oversættes" så til klienten i form af en tegning af de funktionelle og dysfynktionelle sider ved personligheden. Forhåbningen er, at dette kan nedbringe det ellers store frafald blandt personlighedsforstyrrede klienter, og øge behandlingseffekten for gruppen.

Noget af det, de allerede har fundet er:

  • Borderline personlighedstræk er almindelig, også hos mænd.
  • Antisociale personlighedstræk er almindelige, også hos kvinder.
  • Borderlinepersonligheder havde tidligere større chance for at falde fra i behandlingen.

Nu bliver det spændende at finde ud af, om de så får en bedre effekt af at tilføje personlighedstests i designet af behandlingen!

 

Reference:

"Alkoholmisbrugere med personlighedsforstyrrelser"
- Gennemgang af foreløbige resultater af en testpsykologisk undersøgelse af 104 personer i døgnbehanddling for alkohollproblemer
- behandlingsmæssige overvejelser.
Foredrag ved afdelingsleder, lic. psych. Per Nielsen, Ringgården - på selskabets medlemsmøde d. 04.02.02



sidens top

til forsiden