Ny viden - Psykopatologi og opiatafhængighed Hvad er konsekvenserne af at afgifte misbrugere?

Indhold

Artikler i Ny Viden - oversigt

	Ny Viden
	Psykopatologi og opiatafhængighed Hvad er konsekvenserne af at afgifte misbrugere? Af Morten Hesse, psykolog I en serie rapporter der er udkommet igennem 1999 har man forsøgt at dokumentere resultaterne af stoffri døgnbehandling i Danmark. Rapporterne viser et billede af et behandlingssystem, der på mange måder kunne blive bedre, men som leverer nogle behandlingsresultater, der er sammenlignelige med resultater fra udlandet, eksempelvis Norge, Sverige og USA. I delrapport 6 fra evalueringen belyses klienternes personlighed i forbindelse med behandlingen (Pedersen, Hecksher og Mølholm Hansen, 1999). Resultaterne af behandlingen belyses i forhold til selvopfattelsen, hvor en delgruppe af klienter er undersøgt ved hjælp af en adjektivliste både umiddelbart efter endt afgiftning og ved udskrivning, og igen senere ved opfølgningsundersøgelser. Som helhed adskiller gruppen sig signifikant fra en standardiseret gruppe. De er især mere følelsesmæssigt ustabile, men også mere tilbagetrukne, fjendtlige og mindre målrettede, og mindre åbne intellektuelt. For gruppen som helhed ser man ikke en forandring i selvopfattelsen fra afgiftningen til tiden efter behandling, eller til opfølgningstidspunkterne. For den gruppe som bliver stoffri ser man en positiv forandring i selvopfattelsen: De bliver mere målrettede og handlingsorienterede, men ikke mere emotionelt stabile. Forskellene er forholdsvis små, men store nok til at være klinisk betydningsfulde. Til gengæld ser man meget markante forandringer hos såkaldte "svingdørspatienter". Her er der en klar forværring i deres situation efter døgnbehandling i forhold til umiddelbart efter afgiftning. De bliver især mere usikre og deprimerede. Dette er den gruppe, der gennemgår den største forandring i selvopfattelsen fra umiddelbart efter afgiftningen til tiden efter døgnbehandlingen, også sammenlignet med de, der bliver stoffri. Det er svært at vide, hvad denne forværring betyder: Om den betyder, at de får et lille løft, hver gang de starter i døgnbehandling, men så ryger tilbage til deres dårlige tilstand fra før bagefter, eller om den betyder, at de faktisk bliver dårligere for hver døgnbehandling, det er ikke let at sige; men at de i hvert fald er i meget dårlig tilstand efter døgnbehandlingen. For dem, der bliver stoffri ses der forandringer, men ikke særligt omfattende forandringer i selvopfattelsen. Det kan man så enten forklare med, at de er personlighedsforstyrrede i større eller mindre grad, eller med at de efter metadonafgiftning er i en længerevarende ubalance både hormonelt og psykisk. Det sidste er der faktisk også et vist belæg for at sige, som beskrevet af Woody, McLellan og O'Brien (1990). Referencer: Pedersen, Hecksher og Mølholm Hansen: Personlighed og Stofmisbrug, Delrapport 6, Evalueringsrapport fra Center for Rusmiddelforskning, 1999 Woody, McLellan og O'Brien: Clinical-Behavioral Observations of the Long-Term Effects of Drug Abuse, i Residual Effects of Abused Drugs on Behavior, NIDA Research Monograph 101, redigeret af Spencer og Brown, 1990