Men dette dogme har det svært med virkeligheden:

Det er kendt for de fleste, der arbejder med stof- og alkoholmisbrugere, at der er en meget høj procentdel, der ryger tobak blandt misbrugere. Undersøgelser svinger mellem 80 og 95% fra behandlingssted til behandlingssted. Der er også en klar sammenhæng mellem styrken af alkohol- og stofafhængigheden og styrken af tobaksafhængighed.

Tobak og alkohol forstærker hinandens sundhedsskadelige virkninger. Hvis man undersøger personer, der har været i behandling for alkohol- eller stofmisbrug, så finder man at den største del af deres overdødelighed skyldes tobaksrelaterede sygdomme (selv om det nok ikke gælder de tungeste stofmisbrugere).

Der er ingen tegn på, at forsøg på at holde op med at ryge øger risikoen for tilbagefald til alkohol- eller stofmisbrug. Der er tværtimod en sammenhæng imellem ophør med tobaksrygning og langtidsprognosen for alkoholmisbrug, sådan at de, der holder op med at ryge har en større succesrate 5 år efter. Der er endog tendens til, at det at tage rygning op i behandling øger effekten af alkoholbehandling.

Der er stærkere holdninger mod tobaksophør i behandlergrupper end i klientgrupper. Der er typisk mellem 60-75% af klienter i undersøgelser, der ønsker at stoppe med at ryge. Denne høje procent ser dog ud til at være noget, der først dukker op et stykke inde i behandlingen. Efter en måned er den steget betragteligt i forhold til ved indskrivning. I institutioner, hvor personalet har arbejdet for at skabe røgfrit behandlingsmiljø har man ikke oplevet nogen stigning i frafaldet blandt klienterne.

Til gengæld er der det at sige, at det er svært at holde op med at ryge, når man er i behandling for alkohol- eller stofmisbrug, eller lige efter. Så få som 0-10% har succes med at holde op med at ryge 6 måneder efter behandling, selv om der ydes tobaksrådgivning. I institutioner hvor man ikke har røgfrit behandlingsmiljø er der overhovedet ingen effekt af forsøg på at støtte klienter i at holde op at ryge. Men hvis røgfrit behandlingsmiljø er kommet som diktat fra oven, så plejer det til gengæld at skabe problemer med både klienter og personale. Det er kun når personalet har været aktivt involveret at det har været positivt for behandlingen at indføre røgfrit miljø i behandlingen. Men det har til gengæld nogle afledte positive virkninger for alle: mindre passiv rygning for ikke-rygere blandt personalet, et mindre tobaksforbrug blandt rygerne, og et bedre indeklima på institutionerne.

Noget at tænke over?

Reference:
se undersøgelsen på www.ccsa.ca