 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
 |
 |
 |
||||||||||||||
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|||||||
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|||||||||
| Indhold |
Artikler i Ny Viden - oversigt 
|
 |
Ny Viden |
"Benægtelse" af sygdomsfaren ved rygning hos teenagere. Af Morten Hesse, psykolog Begynder teenagere at ryge, fordi de tror, de er usårlige? Denne påstand er vidt udbredt blandt mange ældre, der har en forestilling om ungdommen som en særligt sorgløs og munter tid, hvor man ikke bekymrer sig om fremtiden; og da slet ikke om sit helbred. Man forestiller sig så, at de unge, sorgløse mennesker lokkes ud i forskellige unoder, såsom stoffer, alkohol og tobak, uvidende om, at de vil blive indfanget af afhængighed og senere komme i farezonen for diverse forfærdelige sygdomme. Men der er noget, der tyder på, at sammenhængen mellem følelsen af usårlighed og cigaretrygning ikke er så enkel som man forestiller sig. En gruppe amerikanske forskere havde lagt mærke til, at det var sådan, at i undersøgelser, hvor man spurgte teenagere om de ville blive syge eller få bestemte sygdomme "af at ryge" eller "hvis de røg", dér var det sådan, at teenagere der røg svarede benægtende, og jo mere de røg, jo mere intenst benægtede de. Men i andre undersøgelser, hvor man spurgte til tobaksrelaterede sygdomme, men uden direkte at angive tobak som årsagen til sygdommene, der svarede tobaksrygerne, at de havde større sandsynlighed end andre for at få disse sygdomme. Det kunne fortolkes på flere måder: Det kunne forstås sådan, at det direkte at angive tobakken som årsag opfattes som et angreb, der øger modstanden; det kunne også opfattes sådan, at de unge rygere, når de har svaret på, om de ville få sygdomme af at ryge, har svaret ud fra, om de følte, de havde en større risiko end andre rygere for at få sygdommene. Endelig kunne det ses sådan, at rygerne faktisk benægter, at de påfører sig selv en helbredsfare, men blot har nogle personlighedstræk, der gør at de er særligt udsatte for livets ondskab, og derfor tror at de har større risiko end andre for at blive ramt af uheldige omstændigheder, herunder sygdomme. I den undersøgelse, denne gruppe forskere lavede medtog de spørgsmål om, hvorvidt de unge følte sig mere udsat for andre af livets tilstødelser end tobak, blandt andet parkeringsbøder. Endelig medtog de spørgsmål om hvor vigtigt et godt helbred var for de unge, og hvor vigtigt et godt udseende var for de unge, samt "Stages of Change"-mål, spørgsmål om planer for at stoppe på længere sigt, og spørgsmål om mængden af cigaretter, de unge røg. Med hensyn til sygdomme valgte de den formulering, der ikke angav tobakken som årsag, men blot risikoen for at få tobaksrelaterede sygdomme og skader (lungesygdomme, åndedrætsproblemer, rynker, uregelmæssig hjerterytme). Forskerne fandt, at jo mere de unge røg, og jo mindre de var tilbøjelige til at tro, at de på et tidspunkt ville holde op, jo større anså de deres personlige risiko for at få sygdommene for. De unge havde altså et realistisk billede af, at deres tobaksforbrug medførte sygdomme og skader. Det var også sådan, at blandt rygerne var det dem, der var mest optaget af deres helbred og af at se godt ud, der røg mindst, som var mindst afhængige af tobakken, og som havde den største lyst til at holde op. Det synes at støtte den antagelse, at fokus på de negative sider af tobakken ikke i sig selv skaber en motivation for forandring, og samtidig, at et positivt selvbillede med håb for fremtiden skaber troen på, at man kan standse, og samtidig reducerer tobaksforbruget. Reference: |
|
 |
|
 |