 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
 |
 |
 |
||||||||||||||
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|||||||
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|||||||||
| Indhold |
Artikler i Ny Viden - oversigt 
|
 |
Ny Viden |
Tobak og depression Af Morten Hesse, psykolog Tobak er et helt unikt produkt: anvendt korrekt, som foreskrevet af producenter og forhandlere, vil en tredjedel af brugerne i den sidste ende blive slået ihjel af produktet. Til gengæld er tobak kun i ringe omfang blevet knyttet til "selvmedicineringshypotesen". Det skyldes formodentlig, at selvmedicineringshypotesens psykodynamiske fædre tager udgangspunkt i klienternes beskrivelser af virkningen. Men måske er tobak et stof, der i særdeles høj grad fungerer som selvmedicinering for en gruppe af mennesker. Det drejer sig om mennesker, der har depressioner. I den omtalte undersøgelse fulgte man to grupper: den ene gruppe på 42 holdt op med at ryge, den anden på 34 forsøgte, men gav op. I begge grupper havde alle haft mindst én alvorlig depression. Cirka hver femte i hver gruppe havde haft flere. I den gruppe, der klarede at holde op med at ryge var der langt flere, der fik en depression i opfølgningstiden: 13 af de 42, der var stoppet, mod 2 af de 34, der fortsatte med at ryge. Det viser altså, at tobak på en eller anden måde har en kraftig forebyggende effekt i forhold til tilbagefald til depression. Hvorvidt det er nikotinet, eller et andet stof i tobakken, eller måske selve rygeadfærden, der forebygger depression, siger undersøgelsen ikke noget om. Men hvorom alting er, så er der noget, der tyder på, at man bør screene mennesker, der søger hjælp til at komme ud af tobaksafhængigheden for tidligere depressioner, og i givet fald tilbyde dem behandling. Måske med psykoterapi?
Reference: |
|
 |
|
 |