 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
 |
 |
 |
||||||||||||||
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|||||||
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|||||||||
| Indhold |
Artikler i Ny Viden - oversigt 
|
 |
Ny Viden |
Også mænd profiterer af kønsspecifikke behandlingstiltag Af Liese Recke, Psykolog. Man har længe vidst, at kvinder i behandling for rusmiddelafhængighed, havde gavn af behandling, som i særlig grad var tilpasset kvinders problemer (se f.eks. Taksdal 1997, Nelson-Zlupko et al. 1995), men der har ikke i tilsvarende grad været fokus på, om også mænd kunne profitere af kønsspecifikke behandlingstiltag, og det på trods af at mere end 2/3 af samtlige personer i behandling for stofmisbrug er mænd, og at mænd i hvert fald i danske undersøgelser klarer sig dårligere efter endt behandling end kvinder (Pedersen 1999). En af forklaringerne til de manglede undersøgelser kunne være, at der i mange af de internationale studier i forvejen kun optræder mænd som deltagere, hvorfor behandlingsperspektivet i sit udgangspunkt fokuserer på maskuline problemstillinger. En anden forklaring kunne være, at der eksisterer en bias i form af antagelser om kvinders tilsyneladende større recidivrisiko (Fiorentine et al. 1997). Men nu er der publiceret en amerikansk undersøgelse, som viser at mænd værdsætter og tilsyneladende profiterer af undervisning/behandling, som er målrettet til forbedring af mænds sociale færdigheder omkring personlig kommunikation, relationsevne, kønsrollesocialisering, intimitetsevne og selvværd. Projektet havde navnet "Time out! for men" og var en del af et psykoedukativt program udviklet af NIDA. Der blev indsamlet data fra 145 mænd, som i forbindelse med strafafsoning, var blevet indskrevet i et misbrugsbehandlingsprogram. Behandlingsprogrammet indeholdt i forvejen gruppesessioner, individuel rådgivning, 12-trins relateret mødeaktivitet og tilbagefaldsforebyggende undervisning. Deltagernes gennemsnitsalder var 31, og de hyppigst anvendte rusmidler var alkohol, marijuana og kokain. Alle deltagere blev testet på holdninger og viden omkring kønsroller, holdninger omkring seksualitet, viden om sikker sex og på niveauet af kommunikationskompetencer både før og efter projektet. Halvdelen af deltagerne udgjorde en kontrolgruppe, og deltog ikke i undervisningsprojektet, men nøjedes med den traditionelle behandling. Forløbet bestod af i alt 8 seesioner á 2 timers varighed to gange om ugen, og der blev derudover udleveret hjemmeopgaver. De behandlere, som forestod undervisningen, havde i forvejen modtaget træning indenfor de relevante emner i 20 timer. Efter undervisningsforløbet var projektgruppen mere vidende med hensyn til de undersøgte temaer end deltagerne i kontrolgruppen, de udtrykte flere prosociale holdninger, og var blevet mere kompetente i forbindelse med personlig kommunikation. Derudover blev projektet vurderet som særdeles anvendeligt og attraktivt af både behandlere og deltagere, som konkret benyttede de nye færdigheder i forbindelse med hjemmebesøg og telefonkontakter med koner og kærester. At behandling, som tager udgangspunkt i adfærdsorienteret parterapi med fokus på mændenes problemer, er mere effektivt end individuel behandling, understøttes af flere andre undersøgelser (O'Farrell et al. 2000; Fals-Stewart, 1997 & 2000). Manual til projekt "Time out, for men" samt andre manualer kan hentes i PDF-format på www.ibr.tcu.edu Referencer: Arnhild Taksdal: "Kvinnerettet Rusbehandling" Rusmiddeldirektoratet i Oslo, 1997. |
|
 |
|
 |