|
Sammenhængen mellem oplevelsen af daglig stress, social støtte og stof-eller drikketrang. En undersøgelse af misbrugere i døgnbehandling.
Af Liese Recke, psykolog.
Det er en almen antagelse blandt både lægfolk og forskere, at stress og oplevede vanskeligheder med livet gør det svært for misbrugere at forblive afholdende efter endt afgiftning eller behandling. Ligeledes er det en almindelig antagelse at graden af social støtte har stor betydning for fortsat afholdenhed hos tidligere misbrugere, hvilket f.eks. legitimerer den fortsatte økonomiske opbakning til stoffri væresteder og netværksdannelser blandt tidligere misbrugere. Der eksisterer betydelige mængder af undersøgelser, som redegør for en sammenhæng mellem alvorlige traumatiske oplevelser og misbrug (for en oversigt se f.eks. Zweben, 1994). Imidlertid er der ikke mange, der indtil nu har kigget på, hvordan daglige stressfaktorer spiller ind på misbrugeres oplevelse af stof-og drikketrang, og på hvilken rolle social støtte evt. spiller i denne proces.
Et studie i South Carolina havde som formål at undersøge:
Hvorvidt oplevet daglig stress havde indflydelse på registrering af stof- og drikketrang
Om social støtte udgjorde en selvstændig indflydelse på oplevelsen af trang, eller om social støtte nærmere modererede sammenhængen mellem stress og trang.
Endelig ønskede man at klarlægge hyppigheden og intensiteten af oplevet stof- og drikketrang i den undersøgte population &endash; en gruppe voksne misbrugere i døgnbehandling.
Undersøgelsesgruppen bestod af 52 voksne i døgnbehandling, hvoraf 39 deltagere fuldførte undersøgelsen. Alkohol var det største problem for 31 af klienterne, hvoraf enkelte i tilgift havde problemer med marijuana og kokain. 21 af klienterne var i arbejde, og 11 var gift.
Man anvendte spørgeskemaer, som målte niveauet af oplevet daglig stress (DSI- Daily Stress Inventory, niveauet af oplevet daglig trang (DURS &endash; Daily Urge Record Sheet), et demografisk spørgeskema og endelig et spørgeskema om oplevelsen af tilgængelig social støtte, som blev udfyldt ved indskrivningen.
DSI-skemaet er tidligere blevet anvendt på personer uden misbrug, og ved sammenligning med resultaterne herfra, fandt forskerne ikke nogen forskel på hyppigheden og arten af de daglige stressfaktorer, som blev rapporteret af klienterne i misbrugsbehandlingen. Derimod var der en forskel på hvordan man vurderede disse oplevelser. Klienterne i behandling var mere tilbøjelige til at vurdere begivenhederne som mere belastende end personer uden misbrugsproblemer. 64,1% af deltagerne rapporterede, at de overhovedet ikke oplevede trang.
Der blev i undersøgelsen fundet en signifikant sammenhæng mellem oplevelsen af daglige stressorer og registreringen af trang. Derudover blev det sandsynliggjort, at både antallet og den oplevede effekt af stressfaktorerne påvirkede registreringen af trang. Forskerne foreslår to hypoteser som forklaring: misbrugere er vant til at associere stress med anvendelsen af alkohol eller stoffer. Denne antagelse er i overensstemmelse med hypotesen om at stoffer og alkohol fungerer som spændingsreducerende midler. En anden hypotese er, at personer som rapporterer om et højt antal stressoplevelser, udviser et højere opmærksomhedsniveau, som så tilsvarende vil gøre sig gældende ved rapportering af trang. Med hensyn til den personlige fortolkning af stressoplevelserne (altså den kendsgerning at den samme begivenhed fortolkes forskelligt af forskellige mennesker), og dennes effekt på udviklingen af trang, foreslår forskerne at man i fremtidige undersøgelser fokuserer på kognitive bias og affektive komponenter i fortolkningsprocessen af stressende påvirkninger.
Social støtte blev fundet til at udgøre en buffer mellem stress og trang, således at stress ikke i så høj grad medførte trang, når deltageren oplevede en høj grad af social støtte. Graden af social støtte havde derimod ikke nogen indflydelse på hvor alvorligt deltagerne fortolkede de stressende begivenheder.
Endelig blev det vist at hovedparten af deltagerne slet ikke oplevede trang. Dette forklarer forskerne sådan, at et vigtigt element i udviklingen af trang er tilgængeligheden af den ønskede substans. Deltagernes oplevelse af trang, mens de er i en døgnbehandling eller på antabus, siger derfor ikke noget om hyppigheden eller intensiteten af trang efter behandlingsophør eller i en anden kontekst med tilgængelige rusmidler.
Undersøgelsen støtter dermed antagelserne om, at det er en god ide at misbrugerbehandling fokuserer på udviklingen af bedre stress-håndtering og opnåelse af tilgængelig social støtte, hvilket er en konklusion som støttes af Miller et al. (1995), som i en større metaanalyse peger på den dokumenterede effekt af interventioner som "Social Skills Training" og "Community Reinforcement Approach".
Referencer:
S. C. Ames and J. C. Roitzsch. The impact of minor stressful life events and social support on cravings: a study of inpatients receiving treatment for substance dependence [In Process Citation]. Addict.Behav. 25 (4):539-547, 2000.
Miller, W.R., Brown, J.M., Handmaker, N.S., Bien, T.H., Luckie, L., Montgomery, H.A., Hester, R., & Tonigan, J.S. (1995). What works? A methodological analysis of alcohol treatment outcome literature. In R.Hester & W.R. Miller (Eds.). Handbook of alcoholism treatment approaches: Effective alternatives (2nd ed.) Boston: Allyn and Bacon.
J. E. Zweben, H. W. Clark, and D. E. Smith. Traumatic experiences and substance abuse: mapping the territory. J Psychoactive Drugs 26 (4):327-344, 1994.
|