|
|
Afholdte arrangementer 2009 |
|
|
|
|
15 års jubilæumskonference om
Klinisk psykologisk praksis
på misbrugsområdet
og generalforsamling - 2009
|
|
|
Konferencens tema:
Hvilken fremtid har misbrugspsykologien?
Hvilken rolle skal psykologer spille indenfor misbrugsbehandlingen?
Som de primære behandlere? Som inspiratorer, der formidler forskning og viden til systemet? Som specialister, der har ansvaret for andre faggruppers behandlingsarbejde? Som testpsykologer, der screener klienterne og kommer med anbefalinger til behandlingsindsats? etc.
Formålet med denne årligt tilbagevendende begivenhed - hvor vi i år fejrer selskabets 15 års jubilæum - er dels at skabe mulighed for at vi "misbrugspsykologer" kan formidle, drøfte og udveksle erfaringer og overvejelser knyttet til vores kliniske praksis, dels at give plads til socialt samvær og netværksdannelse.
Dertil kommer, at selskabets ordinære generalforsamling for tredje gang er flettet ind i arrangementet på en ny og anderledes måde.
Deltagere
Kun for medlemmer af selskabet.
Maks. 38 til selve konferencen.
Ingen begrænsning i deltagerantal hvad angår GF programpunkter.
Aktive deltagere
Konferencen er baseret på erfaringsudveksling - på, at medlemmerne efter ønske og lyst deler deres erfaringer, faglige synspunkter, arbejdsmæssige problemer, teoretiske overvejelser o.l.
Det er vigtigt at pointere, at der hersker en særlig ånd på selskabets konferencer.
Der tales og workshoppes i øjenhøjde - kollega-til-kollega. Workshoplederne er blandt venner, de stiller op uden at få andet end gratis deltagelse for deres indsats, og der ikke er forventninger om, at de alle er rutinerede foredragsholdere eller erfarne undervisere.
Se eksempler på bidrag fra medlemmerne fra de sidste fire år.
Tid
Torsdag d. 1. og fredag d. 2. oktober 2009.
Start kl. 10:00 torsdag - slut kl. 15:00 fredag
Sted
I anledning af selskabets 15 års jubilæum har bestyrelsen valgt at opgradere rammen om arrangementet fra vandrerhjem med sovesale til 5 stjernet konferencecenter:
Ledernes KonferenceCenter
Rugårdsvej 590
5210 Odense NV
Tlf. 6594 1313
http://www.luc.dk
Pris
Hvis du deltager med et oplæg, foredrag eller en workshop er deltagelse som nævnt gratis.
Priserne er incl. fuld forplejning
500 kr. + moms 125 kr. ialt 625 kr., hvis du ikke behøver at overnatte.
920 kr. + moms 230 kr. ialt 1150 kr. ved overnatning i dobbeltværelse.
1000 kr. + moms 250 kr. ialt 1250 kr., hvis du ønsker enkeltværelse.
Hvis du aftaler at dele værelse med en anden deltager, så giv besked pr. mail til kontakt@misbrugsnet.dk
Hvis du kun ønsker at deltage i programpunkter der vedrører GF, skal du ikke betale deltagergebyr.
Betaling
Hvis du selv skal betale
kan det ske ved kontooverførsel via netbank til konto 0400 4012548449 i Lån&Spar Bank
eller du kan få tilsendt et girokort til din privatadresse.
Hvis din arbejdsgiver skal betale
.....og du er privatansat, kan vi sende girokort til din arbejdsgiver.
.....og du er offentlig ansat, skal din arbejdsgiver have en elektronisk regning. Derfor skal du have flg. oplysninger klar inden tilmeldingen:
Betalers navn og adresse, EAN-lokationsnummer, personreference og evt. ordrenummer.
Tilmelding:
On-line tilmelding.
Tilmelding sker efter "først til mølle-princippet".
OBS - om overnatning:
Hvis du tilmelder dig inden 15. august 2009 er du sikker på overnatning.
Ved senere tilmelding forsøger vi straks at booke et værelse. Hvis det ikke lykkes, får du omgående besked via den E-mail adresse, du angiver på nedenstående tilmelding.
Hvis du selv vil sørge for overnatning, skal du vælge "ingen overnatning" på tilmeldingen.
Sidste frist for tilmelding er 15. september 2009.
NB: Hvis du kun ønsker at deltage i programpunkter, der vedrører GF, skal du IKKE tilmelde dig konferencen, men meddele det pr. mail til kontakt@misbrugsnet.dk
Program.
Vi skal understrege, at det ikke er tanken med nedenstående konferenceprogram, at alle deltager slavisk i alt.
Du sammensætter selv dit program efter lyst og interesse og kombinerer frit brug af konferencecenterets wellness-tilbud: Romaskiner, kondicykler, håndvægte, sauna, massagestol, solarium, spa- og swimmingpool. Alt er til fri afbenytteslse hele dagen.
I Biblioteket kan du slappe af og læse de nyeste aviser og tidsskrifter, se tv eller benytte dig af den gratis internet-café.
Tæt på konferencecenteret (5-6 minutter i bil) findes flere udflugtsmål, hvis du får brug for at springe et programpunkt over og lade op i smukke omgivelser - måske med et par kollegaer:
Ditlevsdal Bisonfarm - Langesø - Langesø Slot
Konferenceprogram
OBS: Der kan forekomme ændringer i programmet |
Torsdag d. 1. oktober
|
08.30-10.00
|
Kaffe/The med udvalg af morgenbrød, pålæg, basser, frisk udskåret frugt og juice
|
10.00-10.30 |
Velkomst - introduktion - Se velkomst-video: Mac - Windows |
10.30-12.00
|
Workshop:
|
|
|
Birgitte Thylstrup og Eric Allouche
Fremtidsperspektiver for misbrugspsykologien
Forskning har i de sidste årtier produceret meget evidensbaseret viden om behandlingsmetoder og behandlingstilgange og effektivitet inden for misbrugsbehandling.
Samtidig er der stigende opmærksomhed på, at den praktiske implementering af den producerede viden udgør et vigtigt undersøgelsesområde: en ting er at der produceres meget viden, men hvordan bliver den integreret og anvendt i praksis?
Flere undersøgelser er begyndt at kigge på hvordan, men en række spørgsmål er ikke undersøgt i denne sammenhæng. Hvordan fungerer indhentning af den producerede viden? - og hvordan implementeres den i praksis på de enkelte behandlingsinstitutioner? I hvilken grad anvendes den indhentede viden som et aktivt fagligt redskab i behandlingen, eksempelvis ved behandlingsplanlægning, visitationsbeslutninger eller i de enkelte behandlingsforløb? Hvilke organisatoriske forhold spiller ind i forhold til, hvordan vidensindhentning og anvendelse bliver anvendt i behandlingen af den enkelte klient?
En debat om hvorvidt faggrupper inden for misbrugsbehandling reelt kommer i kontakt med den producerede viden, hvordan de oplever dens tilgængelighed og anvendelighed i praksis, som forhåbentlig kan bidrage til at udfordre og forbedre den eksisterende vidensformidling og -anvendelse i Danmark.
|
12.00-13.00
|
Frokost
|
13.00-14.30
|
Workshop:
Brainstorm på næste års aktiviteter.
Deltag og få indflydelse på selskabets faglige kurs. Læs mere
DPF's konsulent indenfor specialistuddannelsesområdet: Helle Kjertum og sekretær Brita Lauritzen kommer og hjælper os med at udtænke og strukturere vores kurser ift efteruddannelse til specialist.
Du kan få personlig vejledning vedr. dine planer om at opnå specialistgodkendelse af Helle og Brita, som vil være til stede resten af eftermiddagen efter behov.
|
14.30-15.00 |
Eftermiddagskaffebuffet med udvalg af kager, smoothies, chokolade og frisk udskåret frugt. |
15.00-16.30 |
Workshop:
Liese Recke:
"Ja, men det virker jo for nogen"
..... er nok den hyppigste kommentar jeg får i diskussioner, som adresserer en ekspanderende 12-trinsbaseret behandling af stofbrugere.
I oplægget sættes udsagnet til debat, og der lægges op til en nuanceret begrebsliggørelse af psykiske og sociale konsekvenser af deltagelse i 12-trinsbaserede behandlingskontekster.
Oplægget vil indeholde information om 12-trinsbehandlingen i historisk og juridisk perspektiv, aktuel udbredelse - herunder et kig på anvendt 12-trinsretorik og terminologi i andre behandlingskontekster.
Der vil blive fremlagt erfaringer fra "frafaldne", - hvad sker der med dem? Og endelig rejses der spørgsmål om hvorvidt religiøs omvendelse er en legitim behandlingsstrategi.
Oplægget vil inddrage erfaringer med terapeutiske forløb med stofbrugere i Gadejuristen i København og vil på den baggrund perspektivere mulige kliniske positioner for misbrugspsykologer, som er i kontakt med borgere, som har erfaringer med 12-trinsbaseret behandling.
|
Workshop:
Jörg Albers
BIRD® - Behavioral Ideodynamic Rebalancing and Desensitisation
BIRD® er en videreudvikling af eksisterende behandlingsmetoder og integrerer adfærdsterapi, hypnoterapi og mindfulness.
BIRD® optimerer effekten af hver enkelt metode.
Behavioral Desensitization stammer fra adfærdsterapien. Deltagerne udsættes systematisk for forskellige høj-risikosituationer, hvor alkohol er til stede. Dog forhindres vedkommende i at drikke. I stedet for at drikke, lærer klienten med aktiv hjælp fra terapeuten at overvinde trangen.
Ideodynamic Rebalancing er den hypnoterapeutiske intervention til aktivering af indre ressourcer. Gennem aktivering af indre ressourcer kommer klienten i intens kontakt med bl.a. de positive resultater af ædruelighed. Denne ressource bliver derefter systematisk koblet sammen med eksponering til alkohol, hvorved trangen meget hurtigt og vedvarende bliver nedbrudt.
BIRD® fremmer processen fra at ”kunne holde ud” hen til terapi af belastende erindringer, som var medvirkende til at udvikle misbruget.
|
16.30-17.00 |
Pause |
17.00-17.45 |
Bio-trio:
Vi viser samtidig 3 forskellige fagligt relevante kortfilm. |
Køkken-oplevelse:
En mindre gruppe gastronomisk interesserede har mulighed for at komme på rundvisning i Centerets berømte køkken. |
17.45-19.00 |
Vi benytter os af stedets faciliteter: Sport, svømning, afslapning, tur i området
|
19.00-21.00 |
Festmiddag |
21.00-?? |
Fest - Til Baren bliver der udleveret 3 drinkskuponer pr. person til 1 gl. vin, øl eller vand. Kaffe/the med chokolade. |
Fredag d. 2. oktober
|
07.00-09.00 |
Pakke/aflevere værelse - International morgenbuffet. |
09.00-10.30 |
Workshop:
Casper Aaen
DAT - Dialektisk adfærdsterapi
DAT integrerer traditionelle løsningsorienterede strategier fra adfærdsterapi og acceptstrategier udviklet fra mindfulness og andre ikke-traditionelle tilgange i psykoterapi. Dialektikken i DAT er at integrere forandring og accept i behandlingen af klienter med store vanskeligheder med at regulere stærke følelser og dysfunktionel adfærd, der hæmmer et meningsfuldt liv.
|
Workshop:
Ole P. Ussing
Gruppeterapeutisk workshop
Gennem gruppesessioner med frivillige deltagere på konferencen vil Ole demonstrere sin terapeutiske arbejdsform, der er en oplevelsesorienteret stil på et psykodynamisk grundlag.
Demonstrationerne efterfølges af diskussion, analyse og kritik.
|
10.30-11.00 |
Pause - Kaffe/the med udvalg af morgenbrød, pålæg, basser, frisk udskåret frugt og juice
|
11.00-12.00 |
Generalforsamling
- kort beslutningsmøde
Læs mere |
12.00-13.00 |
Frokost |
13.00-14.30 |
Workshop:
Steen Guldager og Helge Børven
Screening
Screening af brugere i forbindelse med behandling af afhængighed giver rigtig god mening. I forhold til behandlingstilrettelæggelse samt behandling af andre samtidige psykiske lidelser (comorbiditet).
En meget stor del af vore brugere har netop andre psykiske lidelser, som har været til stede før afhængigheden. Det viser dansk og international forskning, og vor egen praksis.
Screeninger kan bruges til at tilpasse behandlingen for afhængighed bedre til den enkelte, samt sikre, at vi afdækker og forholder os til andre psykiske lidelser end afhængigheden (f.eks. angstlidelser, ADHD etc.).
Dette vil blive drøftet med deltagerne, og der vil blive givet bud på, hvad man kunne starte med, samt en liste over eksempler på tests, man efterhånden kan udbygge med.
|
Workshop:
Lotte Sønderby
Social færdighedstræning i gruppe
Tab af og mangel på sociale færdigheder hænger ofte sammen med psykiske lidelser i kombination med et problematisk forbrug af rusmidler, og er fastholdende faktorer for et fortsat forbrug.
Mange er meget skamfulde, føler sig som dårlige mennesker, utilstrækkelige.
På workshoppen præsenteres en norsk arbejdsmetode, ’På vej mod et Bedre Liv’.
Der er tale om et trænings- og læringsprogram, som er opdelt i fire færdighedsområder: Grundlæggende kommunikationsfærdigheder, At lære at hævde sig, At modstå rus og trang
og Fritid og venner
Alle områder er opbygget ud fra den samme struktur; enkle kognitive principper, indøvelse af færdigheder vha. rollespil, brug af enkle ordvalg, hjemmearbejde og brug af mange gentagelser, som nogle af metoderne.
Mange deltagere fortæller om lettelsen ved at kunne tale frit omkring det, der ellers har været tabubelagt.
Jeg vil på workshoppen kort beskrive rammerne for metoden, de store udfordringer og muligheder og erfaringer med brugen af den gennem de sidste 6 år. Hvis der er stemning for det vil vi lave rollespil til illustration.
|
14.30-15.00 |
Eftermiddagskaffebuffet med udvalg af kager, shot uden alkohol og frisk udskåret frugt.
Afslutning/evaluering
|
Deltagerliste:
Hvis dit navn ikke er kommet med på deltagerlisten et par dage efter din tilmelding, beder vi dig sende en mail til selskabet, så fejlen kan rettes.
På listen kan du se hvilken betalingsform du har valgt og om vi har modtaget betaling.
Betaling skal være sket inden kurset.
Betaling:
(NB) = Netbank
(GP) = Girokort til privatadressen
(GA) = Girokort til arbejdsgiver
(EAN) = Elektronisk regning til offentlig arbejdsgiver
(IB) = Ingen betaling (kursusarrangør/oplægsholder)
Ingen prik: Opkrævning endnu ikke sendt eller netbankbetaler, som endnu ikke har indbetalt kursusafgift.
Opkrævning sendt - kursusafgift ikke betalt
Kursusafgift betalt eller oplægsholder/kursusarrangør, som ikke skal betale.
Overnatning
(E) = Enkeltværelse
(D) = Dobbeltværelse
(I) = Ingen overnatning
Deltagerliste
Klinisk konference 2009
sidst opdateret d. 06/11/2009 |
Annonceret d. 17/06/2009 |
1 |
E |
Peer Nielsen (IB)
|
2 |
E |
Eric Allouche (IB)
|
3 |
E |
Helge Børven (IB)
|
4 |
D |
Marianne Christensen (IB)
|
5 |
E |
Helle Kjær (IB)
|
6 |
E |
Steen Guldager (IB)
|
7 |
E |
Albert Diekmann (EAN)
|
8 |
D |
Ole P. Ussing (IB)
|
9 |
E |
Carl Asbjørn Albertsen (EAN)
|
10 |
E |
Jack Brandholt (GA)
|
11 |
E |
lotte sønderby (IB)
|
12 |
I |
Casper Aaen (IB)
|
13 |
E |
Jörg Albers (IB)
|
14 |
E |
Birgitte Thylstrup (IB)
|
15 |
E |
Linda Burlan Sørensen (GA)
|
16 |
E |
Bente S. Riddersholm (EAN)
|
17 |
E |
Lars Jersin (EAN)
|
18 |
E |
Hanne Tøfting Stefansen (EAN)
|
19 |
E |
Christian Gad (EAN)
|
20 |
E |
Liese Recke (IB)
|
21 |
E |
Charlotte Houlberg (GA)
|
22 |
E |
Bendt Skjold Hansen (EAN)
|
23 |
E |
Erik Huper (EAN)
|
24 |
E |
Johannes Knigge (EAN)
|
25 |
E |
Bettina Myggen Jensen (GP)
|
26 |
E |
Christina Skov Sørensen (EAN)
|
27 |
E |
Ole Thofte (EAN)
|
28 |
E |
Birgitte Schaumann (EAN)
|
29 |
D |
Rasmus Olesen (GA)
|
30 |
E |
Tone B. Eggers (EAN)
|
31 |
D |
Stinne Mølgård (NB)
|
32 |
E |
Louise Harder (GA)
|
33 |
E |
Lis Selander (EAN)
|
34 |
E |
Jesper Østerhaab Mogensen (EAN)
|
35 |
E |
Anne Sofie Brønden (EAN)
|
36 |
I |
Heidi Mouritsen (GA)
|
37 |
I |
Dorte Hecksher (EAN)
|
38 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|