Fagligt Selskab for Misbrugerbehandling
Fagligt stof

 Situationsspecifik coping i misbrugbehandling

Kapitel 5. Design af behandling og evaluering.

Nøgleord: Behandlingsdesign, stofreduktion, selvregistrering, kurven, skemaer, livskvalitet, materiale, evalueringsmetoder, problemkortlægning, projektforløbsevaluering.

5.1 Behandlingsdesign.

Jeg vil i det følgende beskrive behandlingsdesignet, sådan som det blev lavet til pilotprojektet. Imidlertid er designet ikke identisk med den virkelige behandlingspraksis, sådan som vi kom til at udføre den. Vi forsøgte dog efter bedste evne at gennemføre det som beskrevet.
Jeg vil tage udgangspunkt i de begreber om kognitiv behandling og "Relapse Prevention" jeg har fremstillet i kapitel 3 uden at fremstille dem på ny.
Her skal det blot fremhæves, at pilotprojektet udgør et eksempel på et "front end" tiltag, som er designet til at udfylde den opgave som Marlatt fremhæver (1985a side 66). Hvor Marlatts teori beskæftiger sig med tilbagefald og derfor umiddelbart fokuserer mest på afslutningen af behandlingen og tiden efter behandling ("back end"), var det (i hvert fald i 1985) en mangel i konceptet at udarbejde et sådant "front end" program, hvor der arbejdes med motivation i forandringsprocessen og med kortlægning af problemerne.
Jeg vil i det følgende komme ind på, hvordan vi arbejdede med coping med stoffer og med livskvalitet, hvordan vi organiserede styringen af gruppen, opdelingen af gruppen i to dele og mødestrukturen.

5.1.1 Materiale. Rekrutteringen til projektet skete ved at, det blev annonceret som et tilbud til alle institutionens klienter, og at enkelte blev opfordret til at deltage. Baggrunden for, at enkelte blev udvalgt, blev i praksis kontaktpersoners vurdering af, om de ville kunne have gavn af tilbuddet.
Ti personer, otte mænd og to kvinder, startede i projektet. De var mellem 23 og 46 år, og var alle i metadonbehandling. Alle havde brugt heroin i måneden før projektet, heraf seks dagligt, seks havde brugt cannabis dagligt, og tre alkohol dagligt.
To havde børn, som boede sammen med ægtefæller, og de to deltagere boede sammen med familierne, selv om de periodevis var fraværende som følge af misbruget. To af de øvrige havde børn, som de så regelmæssigt. Tre havde en kompetencegivende uddannelse, en som kok, en som hjemmehjælper og en som mekaniker.
Med hensyn til opvækstbetingelser havde de meget forskellige baggrunde: Nogle var vokset op i familier med samlevende forældre i fast arbejde eller med egen forretning, en var vokset op i en skilsmissefamilie præget af incest og vold, en i en 'fredelig' skilsmissefamilie, en var vokset op på døgninstitutioner, og så videre. Deres kontakt med forældre og søskende spændte fra dagligt til aldrig, deres kontakt med stoffrie venner var ligeledes meget forskellig. Det eneste fællestræk der kan opstilles er, at de alle var del af misbrugermiljøet på Nørrebro.
Seks personer, fem mænd og en kvinde fuldførte projektet, og alle resultater referer til dem.

5.1.2 Mødestrukturen. Gruppen mødtes to gange om ugen af tre timer igennem 6 måneder, tirsdag og fredag. Tirsdagsmødet blev brugt til arbejde med reduktion af stofforbrug og torsdagsmødet blev brugt til arbejde med livskvalitetsmålene.
Gruppen blev opdelt i to faste undergrupper, som havde hver sin faste behandler. I disse to grupper spurgte deltagerne også hinanden om misbruget for den sidste uge i strukturerede interviews.

5.1.3 Arbejde med stofreduktionsmålsætningen. Arbejde med stofreduktionsmålsætningen er et centralt træk ved projektet, og var det også i pilotprojektet. Jeg vil i det følgende fremstille og diskutere de metoder og fremgangsmåder der blev anvendt til at arbejde med misbruget i pilotprojektet.
Kernen i strategien var registreringen af misbruget. Dette blev gjort regelmæssigt, det vil sige en gang om ugen i fællesskab og i deltagererne var instrueret om at gøre dette dagligt.
I figur 5.1 vises selvregistreringsskemaet. Her indfører deltagerne for hver dag, hvor meget de har taget af hvert stof efter et mål de selv vælger. For heroin, kokain og hash er det ofte penge eller vægt i gram, for alkohol genstande, for piller et antal og for metadon et antal hvor hver svarer til en tablet.
I den kolonne, der kaldes sum, angives for hvert stof en sum, i samme mål som de har anvendt under det samme stof. Derved udregnes et samlet forbrug af hvert stof for hele ugen.
I den række, der kaldes sum (altså nederste række) tælles antallet af stoffer, der har været indtaget hver dag sammen til et antal "misbrugsdage." Dette tælles også sammen til en sum under kolonnen "sum", som er den samlede misbrugsbelastning (SMB, markeret i skemaet). Hvis en deltager således udelukkende indtog sin metadon hver dag så ville tallet for SMB blive 7. Hvis han en dag supplerede med heroin ville det blive 8, og hvis han derudover supplerede med alkohol 4 dage ville det blive 12.

Figur 5.1. Selvregistreringsskemaet.

Man.

Tir.

Ons.

Tor

Fre

Lør

Søn

Sum

Metadon

Heroin

Alkohol

Piller

Hash

Kokain/
speed

Sum


Dette mål vil selvfølgelig være lidt arbitrært for så vidt at der er forskel på stoffer (hvilket ikke fremgår af SMB'en) og at der er forskel på at tage forskellige mængder (hvilket heller ikke fremgår).
Derved fandtes ikke desto mindre et samlet mål for misbruget, som hver enkelt kunne bruge til at vurdere hvorvidt misbruget var i vækst eller faldende.
SMBen blev indtegnet som en kurve (et rekonstrueret, men realistisk, eksempel kan ses i figur 5.2). Ved hvert møde blev deltagerne opfordret til at lægge planer for den efterfølgende uge. Derved blev der givet mulighed for at skelne mellem planlagt forbrug og ikke-planlagt forbrug. Hvis målet blev nået, eller der endda var blevet taget lidt mindre, kunne det betragtes som en sejr, og hvis målet ikke var nået, fordi der blev taget mere, kunne der arbejdes med situationerne, med forventningerne og med de nye planer.

Figur 5.2 Kurve over den samlede misbrugsbelastning.

De strukturerede interviews foregik ved, at klienterne på omgang stillede hinanden spørgsmål. Den der blev interviewet sad med registreringsskemaet i hånden (se figur 5.2).
Spørgsmålene var:

"Hvad var din plan?" (Interviewer spørger i tvivlstilfælde til den helt nøjagtige mængde, og de tidspunkter den interviewede havde valgt at tage stoffer).
"Hvordan gik det så?" (Den interviewede fortæller hvor meget han eller hun tog og hvornår).
Hvis planen blev overholdt: Intervieweren roser den interviewede.
Hvis planen ikke blev overholdt: "Hvad var det der skete?"

Tilbagefald blev desuden analyseret på en række forskellige måder med forskellige skemaer vi udviklede i løbet af projektperioden, skemaer fra Marlatt (1985a-d, som beslutningsmatrixen gengivet i kapitel 3), og skemaer Helge Børven tidligere havde udviklet. Det fælles træk var at situationen blev forsøgt afklaret, og at tanker og følelser før og efter misbruget blev analyseret. Jeg vil i det følgende gennemgå et eksempel på en sådan analyse af et tilbagefald over 4 dage. I det anvendte skema blev der især fokuseret på tanker og følelser. I senere udgaver af skemaet blev der udvidet med analyser af handlemuligheder, og med spørgsmål om hvad deltagerne havde lært af oplevelsen.

Eksempel.

Skemaet (figur 5.3) viser hvordan deltageren om tirsdagen gennemgår weekendens begivenheder fra fredag til mandag. Instruktionen går ud på at beskrive hvert tilbagefald: I den første kolonne angives dato og situation forud for misbruget. I den anden kolonne angives de tanker der gik forud for misbruget, og i den tredje de følelser deltageren oplevede forud for misbruget med en angivelse af intensitet som et tal fra 0 til 10. I den fjerde kolonne beskrives misbruget, og i den femte beskrives de tanker der fulgte efter misbruget, og i den sjette de følelser der fulgte, igen med angivelse af intensitet.
Deltageren er samlevende og kæreste med en anden deltager i projektet, derfor refereres der til "vi" i skemaet. Den tredje, altså kort efter at bistandshjælp med mere er kommet ind, får parret penge og heroin af en, som de har lånt til, formentlig i løbet af den forudgående måned.
Det medfører en høj grad af opstemthed og glæde over rådigheden til stofferne. Parret tog 1/4 gram hver ved at sniffe det, og konstaterede så at det ikke virkede, hvilket var en skuffelse.

Figur 5.3. Omstændigheder, tanker og følelser i forbindelse med misbrug.

Situation

Tanke

Følelse (0-10)

Beskriv misbruget

Tanker

Følelser (0-10)

3/3 Fik Penge og heroin af en som skyldte os

Glad fordi vi fik noget

Opstemt (10)

Tog 1/4 gram. Sniffede

Ærgeligt, fordi man ikke kunne mærke det

(8) Skuffet

4/3 Havde fra i går (penge)

Hvis vi tager noget mere kan vi nok mærke det

Opstemt (10)

Tog 1/4 og delte 1/4. Sniffede.

Meget skuffet fordi man tog noget igen og kun mærkede lidt

(8) Skuffet

5/3 Havde penge

Nu må vi da kunne mærke det

Opstemt (10)

Tog 1/4 og delte 1/4.

Skuffet og meget sur på sig selv, fordi men bliver ved

(8) Ubehageligt. Man er kommet ind i en ond cirkel

6/3 Havde lidt penge og lånte resten

Hvis vi køber _ må vi da kunne mærke det

Meget opstemt (10)

Tog _. Sniffede

Led og ked af det hele. Kan ikke forstå, at det er fjerde dag nu

(9-10) Går ad H til. Hader sig selv. ØV!

.
De to følgende dage tages lidt større dosis (3/8 gram), og den fjerde dag 1/2 gram hver, altså for 4-500,- kr. per person. Samtidig stiger skuffelsen og på tredje dagen begynder deltageren at skrive "sur på sig selv." Nu er skuffelsen også blevet til en skuffelse over at have taget stoffet, og ikke blot at det ikke virkede.
To ting kan fremdrages af denne protokol: Der skabes forventninger til rusen som giver sig udtryk i opstemthed. Disse forventninger møder skuffelse, da det viser sig at rusen ikke bliver som ønsket. Som middel til at undgå dette sættes dosis i vejret, til trods for at det betyder at de må ud og låne penge. På grund af den hurtigt indsættende tolerans hjælper øgningen af dosis ikke. Der kommer stadig ingen rus men skuffelsen bliver større og større.
Om tirsdagen da skemaet nedskrives, er begge meget abstinente og samtidig triste og fulde af selvbebrejdelser.


Formålet med denne arbejdsform er at deltagerne bliver opmærksomme på, at de ser misbruget på en måde hvor de fikserer alene på et bestemt aspekt ved situationen, som man ser det i skemaet: "Vi har penge og heroin," som medfører en bestemt følelsesmæssig vurdering af situationen "opstemthed," som ikke står i et realistisk forhold til de reelle muligheder de har, og det reelle udfald situationen får.
Endvidere kan der derved arbejdes med forventninger til rusen, og deltagerne kan på baggrund af sådanne erfaringer revidere deres forventninger til rusen.

Arbejde med registrering af misbruget og analysen af tilbagefald, ud fra situationen og de kognitive aspekter ved misbruget som forventningerne, tankerne og følelserne, udgør tilsammen kortlægningen af denne del af misbrugernes problem.

Den anden del af arbejdet med stofreduktionsmålsætningen var selve copingen med stoftrang og risikosituationer.
Her blev der taget udgangspunkt i både snævert definerede risikosituationer og mere generel strategiformulering. Deltagerne blev instrueret om at finde så mange handlemuligheder som muligt, som de ville kunne anvende i de risikosituationer, de udpegede. Endelig blev deltagerne opfordret til at vælge en handlemulighed, som de ville anvende næste gang de oplevede den samme situation.

5.1.4 Arbejdet med livskvalitet.

Torsdagsmøderne blev anvendt til arbejde med livskvalitet. Her arbejdede deltagerne med deres drømme og ønsker, og vi anvendte nogle redskaber til at omsætte diffuse drømme og ønsker til konkrete mål og handlemuligheder. Jeg skal give et enkelt eksempel, nemlig skemaet "Drømme, Ønsker og Mål."
I skemaet "Drømme, Ønsker og Mål" blev deltagerne instrueret om at skrive deres drømme, ønsker og mål ned i fire felter på et ark; de fire felter skulle rumme henholdsvis personligt (hygiejne, form, sundhed, bolig), arbejde/beskæftigelse (lønnet og ulønnet beskæftigelse, samt uddannelse), familie (herunder parforhold, forældre, børn og søskende), og fritid (hobbies, sport, mm.)
I figur 4.5 ses et eksempel, der dog er konstrueret af hensyn til deltagernes anonymitet.

Figur 4.5. Ønsker og drømme inden for de fire livsområder. Et konstrueret eksempel.

Mål, ønsker og drømme

Personligt.
Få mere styr på mine følelser.
Tage på i vægt.
Komme ud af misbruget.

Arbejde.
Komme i gang med at lave mad igen.

Familie.
Få mere kontakt med min far.
Få en kæreste, der ikke er misbruger.

Fritid.
Spille guitar.
Dyrke noget sport.


Formålet med skemaet er dobbelt: Dels er det at fastholde og fremstille de drømme deltagerne har og sætte drømmene i sammenhæng med hinanden, dels er det at omsætte drømme og ønsker til konkrete handlemuligheder for deltagerne, som kan realiseres på kort sigt, og at sætte disse handlemuligheder i forbindelse med langsigtede mål: Deltageren vil altså gerne begynde at arbejde med at lave mad igen. Er det en mulighed at begynde at lave mad i DCIs madgruppe? Senere kan det måske komme på tale at komme i arbejdstræning på Kofoeds Skoles kantine, osv.

Livskvalitet blev også målt i form af et skema, vi udviklede til projektet. I dette skema blev deltagererne bedt om at vurdere deres situation på fem dimensioner: Klarhed af mål, positiv udvikling, evne til problemløsning, oplevelse af mening, og oplevelse af glæde. Hvert af de fem dimensioner skulle vurderes som et tal fra 0 til 10.
Formålet med dette skema var at gøre disse dimensioner til genstand for dialog og at gøre det forholdsvis abstrakte begreb mere håndterligt for klienterne. Ved at arbejde med skalaer blev dimensionerne mere håndgribelige, og de kunne ses som udtryk for en situation, mere end som personlighedstræk. At angive evne til løse problemer til 4 på en skala fra 0 til 10 bliver mere håndgribeligt og mere handlingsrettet end at forklare, "at man ikke ved hvad man skal gøre og at det hele går i hårdknude."
Samtidig medvirker brugen af skalaer til at tydeliggøre udviklingen. Skalaerne kan bruges til at vise selv små skridt i udviklingen. Selv om et verbalt udtryk kunne være at "det går stadig i hårdknude", så kan det være at glæde er steget fra 3 til 5 og klarhed af mål fra 2 til 3. Dermed kan deltageren hjælpes til at se selv beskedne positive udviklinger.

5.2 Evalueringsmetoder.

Der er to typer af evalueringsmetoder der har fundet anvendelse i dette projekt: Generel erfaringsopsamling og Evalueringsskemaer. Den generelle erfaringsopsamling er sket ved møder, ved opsamling af notater, ved en opgave jeg lavede til universitetet og ved fremlæggelse af vores erfaringer på personalemøder, møder for gruppen af psykologer i Københavns Kommunes narkobehandlingsinsitutioner, ved informationsmødet for de nye klienter og ved møde på Center for Rusmiddelforskning, Københavnsafdelingen. Ved alle de nævnte møder har både behandlere og klienter deltaget, og bidraget til at give billedet af behandlingsprojektet. Disse møder har været en særdeles værdifuld kilde til information om deltagernes syn på projektet.
Min oplevelse er at de deltagere der var med til disse møder oplevede det som kvalificerende, idet de har ønsker om at begynde at holde foredrag for skoler og andre unge om misbrug, og som opmuntrende, fordi de havde mulighed for at formidle noget som de oplevede som vigtigt for dem selv.

De evalueringsskemaer der blev udfyldt ved afslutningen af projektet bestod af spørgsmål som tog udgangspunkt i de målsætninger vi havde formuleret for projektet.
De var opdelt i tre dele:
1) Kortlægningen 1. Spørgsmål om misbrug, kriminalitet, sociale relationer og økonomi måneden før projektstart.
2) Kortlægningen 2. De samme spørgsmål om den sidste måned i projektet.
3) Evalueringen. Spørgsmålet om projektforløbet og om sammenhænge mellem projektet og de opnåede forandringer.
Endvidere udfyldte deltagerne "Kortlægningen" tre måneder efter projektets afslutning som follow up undersøgelse.
Det er naturligvis uheldigt at deltagererne ikke udfyldte disse skemaer ved starten af projektet, og det bliver da også tilfældet i det nye projekt "Nye veje og et bedre liv."
Skemaerne alle indeholder både kvantitative og kvalitative spørgsmål, og "subjektive skalaer" altså skalaer for oplevelsen af et fænomen.

5.2.1 Kortlægningen.
Skemaerne i "Kortlægningen" rummede spørgsmål om forbruget af alle stoffer, hvor der blev spurgt til de objektive data, om frekvens den sidste måned inden for fem kategorier: 0 gange, 1-5 gange, 5-15 gange, 15-25 og mere end 25.
Derudover spørges for hvert stof til en typisk dosis (et beløb, eller for alkohol og pillers vedkommende, et antal - hvor et spænd er angivet, eksempelvis 250-500 kroner, har jeg gået ud fra gennemsnittet af de to tal), og der udfyldes en subjektiv skala for hvor svært det vil være at ophøre med alt sidemisbrug på 0 til 10 (altså forbrug af euforiserende stoffer ved siden af metadonen), og tilsvarende hvor svært det vil være at ophøre med metadon. Endvidere stilles der et kvalitativt spørgsmål om hvilke metoder deltageren har brugt til at begrænse misbruget. Visse undersøgelser har vist, at misbrugere i markant modstrid med hvad man ville vente faktisk ikke underrapporterer deres stofforbrug i væsentlig grad (Petzel, Johnson og McKillip, 1973).

Om kriminalitet spørges der til type og hyppighed af anden kriminalitet end stofbesiddelse og stofindtagelse, til antallet af gange deltagerne har været stoppet af politiet og til antallet af gange de har fået bøder, og om de har afsonet. Alle spørgsmål er her objektive, altså spørgsmål om fakta.

Der spurgtes til sociale relationer, herunder antallet af kontakter med famlie, stoffrie venner og stofrelaterede venner. Antallet af kontakter kunne angives som 0, 1-2, 3-5 og mere end 6 gange i løbet af måneden. Deltagerne beskrev deres relationer til familie, stofrelaterede, og stoffrie venner (hver for sig): tillid, kontakt, om de lånte penge af dem og om hvad de gjorde sammen.

Der spurgtes til økonomi og bolig, herunder om hvilken boligform, om huslejen var betalt og til tiden og om hvilken dato i måneden de "legale" penge var sluppet op.

Deltagerne udfyldte skemaer om livskvalitet, som indeholdt 5 subjektive skalaer fra 0 til 10: Hvor klare er dine mål, i hvor høj grad føler du at dit liv er i en positiv udvikling, hvor mange af de problemer du møder føler du at du kan løse, i hvor høj grad oplever du mening i dit liv, og i hvor høj grad oplever du glæde i dit liv.
Endelig besvarede deltagerne kvalitative spørgsmål, om hvilke mestringsmetoder de kunne nævne, som de kunne bruge til at undgå stofmisbrug, hvilke metoder de havde brugt, når først rouletten kører, og hvilke højrisikosituationer de oplevede (situationer hvor der er stor risiko for stofbrug).

Scoring af svarene på de kvalitative spørgsmål skete efterfølgende, og vil blive beskrevet i kapitel 5, både hvad angår kortlægningen og evalueringen af projektforløbet.

I kortlægningsskemaet er der altså spørgsmål til situation, og til objektive handlinger, samt til konkrete copingstrategier, identifikation af risikosituationer, og til deltagernes selvkompetence. Hvor de konkrete copingstrategier, planlægningskompetencer og formulering af realistiske mål er det, der skal læres i projektet, projektets indlæringsindhold, er de andre forhold de genstandsmæssige forhold som indlæringsindholdet retter sig mod håndtering af.

5.2.2 Klienternes Evaluering af Behandlingsindholdet. Evalueringen af projektforløbet bestod af kvalitative spørgsmål og skalaer til vurdering af værdien eller betydningen af bestemte træk ved behandlingen. De kvalitative spørgsmål blev besvaret ved at deltagerne skrev deres svar ind i boxe.
Deltagerne blev først bedt om at give en beskrivelse af deres forløb i projektet, og beskrive den vigtigste grund til at de blev i projektet.
Derefter fulgte en lang række spørgsmål som skulle besvares med krydser på en skala og svaret skulle uddybes med kvalitative spørgsmål i tekstboxe. Skalaerne var eksempelvis "Slet ikke", "Lidt", "midt imellem", "Noget" og "Meget."
Spørgsmålene var: 1. Generel tilfredshed, 2. Stofbevidsthed (Føler du at projektet har gjort at du er blevet bedre til at forstå hvorfor du tager stoffer), 3. Stofkontrol (Føler du at projektet har bidraget til at du har fået bedre kontrol over dit misbrug), 4. Mål for stofbrug (Føler du at projektet har gjort at du har andre mål for dit stofforbrug), 5. Selvregistrering (Føler du at registrering af misbrug har bidraget til at du er blevet bedre til at håndtere din stofsituation), 6. Ærlighed (føler du at der er ærlighed i gruppen nu), 7. Hvad har været vigtigst i projektforløbet (Nummerer fra 1 til 6: "At se sit mibrug sort på hvidt, Gruppesammenhold, Aktiviteter, Tale om misbrug, Planlægning, Andet (skriv selv):"), 8. Forandring (Har projektet bidraget til at du er blevet bedre til at formulere mål for dig selv); 9. ønsker (har projektet bidraget til at du er kommet til at ønske nye ting), 10. Selvtillid i forhold til at håndtere stofmisbrug. Derudover blev deltagerne bedt om at vurdere styringen af gruppen, og en række andre træk ved dagligdagen, og til sidst at svare på spørgsmålene: "Hvad har du fået ud af gruppen. Besvar spørgsmålet med det vigtigste først:", "Hvad synes du var positivt ved gruppen," og "hvad synes du var negativt ved gruppen."

Igennem evalueringen af projektforløbet forsøgtes flere forhold afklaret: dels hvorvidt og på hvilke områder deltagerne har opfattet indlæringsindholdet som relevant i forhold til deres problemer, dels hvilke andre grunde de ser til at deltage i projektet.
De metoder der blev anvendt i spørgeskemaet om behandlingen var altså skalaer med 4-5 kategorier.

5.2.3 Bias. Der er en række kilder til bias og generel usikkerhed i selvregistrering som undersøgelsesmetode.
Først og fremmest kunne man tænke sig at deltagerne kunne ønske at give "rigtige svar," altså svar der er i overensstemmelse med behandlernes ønsker (det som Smith, Kidder og Judd kalder "socially desirable responses", side 186). For det andet kunne de, som et resultat af fortrængning eller benægtelse glemme misbrug og kriminalitet eller banalisere deres problemer og overdrive deres evne til at klare sig uden stoffer.
For det tredje, og det knytter sig alene til dette retrospektive design, kan de have glemt eller ændret syn på deres forbrug i måneden før projektstart i højere grad end de har gjort med hensyn til de to andre måneder, hvor de har besvaret spørgsmålene umiddelbart efter.

Bias søges imødegået gennem at der på skemaet lægges vægt på at ærlighed ikke får negative konsekvenser for projektets deltagere, og at det kun er en begrænset kreds af mennesker der får adgang til informationerne.
Endvidere søges bias undersøgt ved at søge efter påfaldende overensstemmelser mellem behandleres og deltageres opfattelser, hvor deltagernes fremtræder som modsigelsesfyldte, hvor sådanne overensstemmelser tyder på bias, og på påfaldende uoverensstemmelser, som kan tyde imod bias.

Det vil sige at jeg vil undersøge:


Endelig kan de konkrete kilder til bias undersøges: Problembenægtelse kunne give sig andre udtryk, såsom urealistiske forestillinger om egen evne til at komme ud af misbruget på kort sigt, uregelmæssigt fremmøde i behandlingen eller banaliserende svar på spørgsmål om hvad der skal gøres for at undgå stofbrug, for at stoppe eskalerende misbrug, eller hvilke situationer der er risikosituationer. Hukommelse af stofforbrug kan undersøges ved at sammenligne den løbende registrering af misbruget med svarene i kortlægningsskemaet.

Men generelt set må de svar der er kritiske over for projektet eller som peger på andre sammenhænge ved behandlingen, end dem behandlerne peger på, være af størst interesse, idet de netop kan bidrage til at se forsømte områder eller forfejlede forestillinger.

Det kunne være ønskeligt at få mere præcise mål for sikkerheden og usikkerheden ved selvregistrering, uafhængige mål for bias og supplerende data til at undersøge en mulig bias. Endvidere kunne adækvate kontrolgrupper og grupper i anden behandling der udfyldte de samme skemaer sikkert give megen vigtig og ny information. Endelig kunne en systematisk undersøgelse af hukommelse af stofforbrug med fordel laves, hvor grupper af stofmisbrugere udfylder svar om den samme måned både flere gange om ugen i løbet af måneden, umiddelbart efter at måneden er sluttet og tre måneder efter.
Det præsenterede design er først og fremmest egnet til at afprøve metoder og til at undersøge kvalitative spørgsmål som hvorvidt og hvordan teori og metoder fra behandlingen bliver til nytte for klienterne. Det er også de spørgmål jeg vil fokusere på, idet jeg dog vil fremstille de resultater der er fremgået af selvregistreringen og evalueringsskemaerne. Disse resultater er markante, omend der altså er knyttet stor usikkerhed til dem, og de ikke repræsenterer en type materiale der gør at man kan tale om en gennemprøvet behandling (en empirisk valideret behandling, Goldfried og Wolfe, 1996, side 1010).

sidens top

[indhold] [kap 1] [kap 2] [kap 3] [kap 4] [kap 5] [kap 6] [kap 7] [kap 8] [litteratur] [bilag]