af Morten Hesse, psykolog

Martin Korn holdt et oplæg på American Psychiatric Associations årsmøde, som vi synes fortjener omtale, og måske diskussion.

Her er et meget kort referat af nogle af hovedpointerne:

ADHD (Attention-deficit, hyperactivity disorder), eller hyperaktivitet og opmærksomhedsforstyrrelser, er ved at blive anerkendt som en væsentlig kilde til problemer med rusmidler, måske især illegale rusmidler. ADHD kommer til udtryk som hyperaktivitet og opmærksomhedshedsforstyrrelser og koncentrationsvanskeligheder. Der ser ud til at være en høj grad af andre psykiske lidelser hos disse børn, ligesom der ser ud til at være en høj grad af både stofmisbrug, depression og kriminalitet hos unge og voksne med disse lidelser. En lidelse, som man tidligere ikke diagnostiserede hos børn, bipolær lidelse, bliver i dag i stadig stigende grad diagnostiseret, og i næsten alle tilfælde møder disse børn samtidig kriterierne for ADHD.

Efter DSM-IV kriterierne kunne man frygte, at fordi symptomerne ligner hinanden kunne der blive en "overdiagnostisering" af forskellige lidelser. Martin Korn har undersøgt dette ved at bruge forskellige metoder. En metode var, at når der var et eller flere symptomer, der var det samme (eksempelvis på depression og ADHD), så udelukkede han dette symptom fra listen, og konkluderede så, at hvis personen stadig havde symptomer nok fra listen til at opfylde kriterierne, så var der tale om ægte komorbiditet, altså at begge lidelser er til stede samtidigt.

Det anbefales, at man behandler disse lidelser farmakologisk. I tilfældet hvor ADHD er kombineret med bipolær lidelse, depression eller psykose ser man ingen effekt af isoleret behandling af ét syndrom, men en god effekt ved samtidig behandling af alle tilstandene.

Han gør også opmærksom på, at der er større chance for udvikling af stofmisbrug hos børn med diagnostiseret ADHD, hvis de ikke behandles, og i de undersøgelser, han refererer til, var behandlingen så vidt det fremgår med stimulantia som ritalin (et amfetaminlignende stof). Hos voksne anbefaler man at personer, der præsenterer alkohol-/stofmisbrug, depression og ADHD, at man først behandler stofmisbruget, derefter depressionen, og til sidst symptomerne på ADHD. Det er uklart, om man anbefaler medicinsk eller adfærdsterapeutisk behandling af ADHD hos stofmisbrugere.

Men hvad er vurderingen blandt danske psykologer og andre behandlere? Er der et alternativ til den farmakologiske behandling? Er der grunde til at forholde sig direkte kritisk til denne farmakologiske behandling? Er der andre måder at forstå komorbiditet på? Måske ud fra psykologiske teorier, såsom den kognitive approach med skemata, en psykodynamisk approach med tidlige udviklingsforstyrrelser, som både kan forklare de fænomener, Martin Korn og andre beskriver, og samtidig skabe anvendelige alternativer og meningsfulde forklaringer for børnene eller de unge, deres familier og de klinikere, der møder dem?

Martin Korn, MD: ADHD and Comorbidity, Medical Writer: Steffany Fredman
Paper på det 154. årlige møde for the American Psychiatric Association
Dag 4 - 8. maj, 2001