 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
 |
 |
 |
||||||||||||||
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|||||||
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|||||||||
| PDF-dokumenter |  |
For at læse pdf-dokumenter skal du bruge Acrobat Reader fra Adobe. Programmet er gratis og kan downloades ved at klikke >>>
|
|
| Indhold | |
Send debatindlæg Dygtige behandlere af Dan Ejstrup (27.02.08) Handlingslammelse Af Rikke Kirchheiner. (19.01.07) Skræmmejournalistik af Liese Recke, psykolog (24.01.06) Slaget om sprøjterummet af Nanna W. Godtfredsen, jurist. (Juli 2003)(Pdf-dokument) Notat om brugerrum Debat på juridisk grundlag af Nanna W. Gotfredsen, jurist (02/02/03)(Pdf-dokument) Enkelte juridiske betragtninger om kriminalisering af brug af stof. Af Nanna W. Gotfredsen, jurist (14/11/02) Tvang og uvidenhed Af Michael Jourdan, filosof, (09/11/02) Åben konference i Folketinget om en offentlig uddannelse for misbrugsbehandlere. af bestyrelsen, Fagligt Selskab for Misbrugerbehandling (12-09-02) Fra det narkotikafri til det evidensbaserede samfund? af Steffen Jöhncke (antropolog, phd-studerende, Københavns Universitet (01-08-02) ADHD, depression, bipolær lidelse og misbrug af Morten Hesse, psykolog (04-09-01) Anmeldelse af Jørgen Lumbye: Ecstasy - en nuanceret indføring. 2001. (pdf-dokument) af Karen Ellen Spannow (01-07-01)(Pdf-dokument) Oplæg fra seminar om behandlingsskader i misbrugsbehandling afholdt d. 2. oktober 2000 i Vesterbro Kulturhus af : Steffen Jöhncke, antropolog, Københavns Universitet Eric Allouche, psykolog, Vestsjællands Amts Misbrugscenter Jørgen Kjær, BrugerForeningen Michael Jourdan, filosof Samtale- og adfærdsvejledning for klienter i metadonbehandling. af Liese Recke, eks-klient (02-02-00) Stoffri døgninstitution lukker af Thomas Strandvig, projektleder (19-08-99) Profession: Misbrugspsykolog af cand. psych. Eric Allouche (04-08-99) Heroinkrigen Liese Recke, stud. psyk (02-02-00) Svar til Lise Recke af Brian Bugge, ex-narkoman (02-02-00) Kommentar af cand.psych. Bjørn Herring (02-02-00) Narkomaner i selvudvikling af Liese Recke, stud. psyk. (02-02-00)
|
| Debat |
Skræmmejournalistik af psykolog Liese Recke 24.01.06 Hvordan virker skræmmejournalistik på unge menneskers holdning til rusmidler? De seneste dage har nyheden om en 13-årig drengs død i Hobro været godt mediestof. Selvom man strengt taget ikke ved endnu, hvad han er død af, er dødsfaldet allerede udråbt som et narko-dødsfald. En række af jævnaldrende i Hobro blev i den forbindelse interviewet i TV2-Nyhederne og alle gav flinkt udtryk for at ”ja, det er ganske vist, alle børn/unge i Hobro bliver tilbudt stoffer af ældre narkotikasælgere” og ”alle kender ”mange” der jævnligt tager forbudte stoffer”. Hvis man nu var 13 år og boede i Hobro eller omegn ville man måske - efter sådan en nyhedsudsendelse - føle sig socialt marginaliseret på den ufede måde, hvis ikke man altså oplevede at blive tilbudt ”stoffer” eller i det mindste kendte en masse, der tog dem! For det lader jo til at være det normale for en teenager i Hobro, og kan endda medføre personlig optræden i medierne. Men sensationspræget dramajournalistik kan have helt andre konsekvenser, end man måske lige forestiller sig, hvilket understreges i en undersøgelse af en række storstilede amerikanske skræmmekampagner, hvor man har brugt milliarder af dollars i radio og aviser på formidling af budskaber om illegale rusmidlers farlighed med henblik på at forebygge unge menneskers brug af illegale rusmidler. Det viste sig imidlertid at ingen af kampagnerne havde virket forebyggende overhovedet, og i nogle tilfælde var unge endda blevet mere interesserede og mere positive over for det at bruge rusmidler, efter at de havde været udsat for den pågældende kampagne. Når den slags forskningsresultater kommer ud, så er der altid nogen, der vil sige, at "her hos os gør vi jo tingene HELT anderledes. Vores personlige erfaring viser os, at det vi gør, er rigtig godt, og de undersøgelser må være lavet på nogle dårlige metoder eller programmer." Men de pågældende kan sjældent henvise til resultatmålinger eller effektevalueringer af egen praksis, hvorfor udsagnet forbliver et postulat. Konklusionen må efter vores mening være, at når den eksisterende forskning indikerer at noget er skadeligt, og der heller ikke findes forskning, der tyder på at indsatsen er effektfuld, så bør man nøje overveje at anvende metoden eller programmet, hvad enten det drejer sig om medicin, psykoterapi eller folkeoplysning. Man kan læse et resume af den amerikanske undersøgelse i Drug and Alcohol Findings Issue 14 (2005). Evt online på www.drugandalcoholfindings.org.uk . Selve undersøgelsen kan findes på http://www.nida.nih.gov/despr/westat |
|
|
 |
 |