Debat - Samtale- og adfærdsvejledning for klienter i metadonbehandling

PDF-dokumenter
For at læse pdf-dokumenter skal du bruge Acrobat Reader fra Adobe. Programmet er gratis og kan downloades ved at klikke >>>
Indhold
Send debatindlæg Dygtige behandlere af Dan Ejstrup (27.02.08) Handlingslammelse Af Rikke Kirchheiner. (19.01.07) Skræmmejournalistik af Liese Recke, psykolog (24.01.06) Slaget om sprøjterummet af Nanna W. Godtfredsen, jurist. (Juli 2003)(Pdf-dokument) Notat om brugerrum Debat på juridisk grundlag af Nanna W. Gotfredsen, jurist (02/02/03)(Pdf-dokument) Enkelte juridiske betragtninger om kriminalisering af brug af stof. Af Nanna W. Gotfredsen, jurist (14/11/02) Tvang og uvidenhed Af Michael Jourdan, filosof, (09/11/02) Åben konference i Folketinget om en offentlig uddannelse for misbrugsbehandlere. af bestyrelsen, Fagligt Selskab for Misbrugerbehandling (12-09-02) Fra det narkotikafri til det evidensbaserede samfund? af Steffen Jöhncke (antropolog, phd-studerende, Københavns Universitet (01-08-02) ADHD, depression, bipolær lidelse og misbrug af Morten Hesse, psykolog (04-09-01) Anmeldelse af Jørgen Lumbye: Ecstasy - en nuanceret indføring. 2001. (pdf-dokument) af Karen Ellen Spannow (01-07-01)(Pdf-dokument) Oplæg fra seminar om behandlingsskader i misbrugsbehandling afholdt d. 2. oktober 2000 i Vesterbro Kulturhus af : Steffen Jöhncke, antropolog, Københavns Universitet Eric Allouche, psykolog, Vestsjællands Amts Misbrugscenter Jørgen Kjær, BrugerForeningen Michael Jourdan, filosof Samtale- og adfærdsvejledning for klienter i metadonbehandling. af Liese Recke, eks-klient (02-02-00) Stoffri døgninstitution lukker af Thomas Strandvig, projektleder (19-08-99) Profession: Misbrugspsykolog af cand. psych. Eric Allouche (04-08-99) Heroinkrigen Liese Recke, stud. psyk (02-02-00) Svar til Lise Recke af Brian Bugge, ex-narkoman (02-02-00) Kommentar af cand.psych. Bjørn Herring (02-02-00) Narkomaner i selvudvikling af Liese Recke, stud. psyk. (02-02-00)

Debat

Samtale- og adfærdsvejledning for klienter i metadonbehandling.

af Liese Recke, Eks-klient

Hvorfor nu producere en adfærdsvejledning til stofmisbrugere? Nogen ville måske mene at netop narkomaner i behandling er så vant til at begå sig i det socialmedicinske system at de erfaringsmæssigt må regnes som en slags eksperter i behandlingsstrategier og taktik. Men det er desværre langt fra tilfældet. For det første har kun et meget lille antal stofmisbrugere haft lejlighed til professionel dygtiggørelse og refleksioner over anvendte strategier, og dernæst må den særlige opbygning og beskaffenhed af misbrugsbehandlingssystemet tages i betragtning. Misbrugsbehandling kan beskrives som et åbent system mellem kontrolsystem, psykiatri og pædagogik uden en samlet faglig ideologi, hvilket giver muligheder for utallige professionelle genopdagelser af den dybe tallerken og det varme vand. Et andet karakteristika er de enorme afstande mellem politiske beslutninger, videnskabelig forskning og den konkrete behandlingspraksis. Arbejdet ved institutionens skranker mangler som regel både videnskabelige og politiske rationaler og sammenhæng. Metadonklienten står med andre ord i et ingenmandsland - i en gråzone som kræver en stadig prioritering af håndteringsstrategier. Desuden kan jeg henvise til de enorme mængder faglitteratur der findes om behandlingsmetoder set fra behandlernes perspektiv, og påpege det urimelige i den manglende faglige opbakning omkring misbrugerens kompetanceudvikling, som derved forbliver et sørgeligt forsømt område. Naive sjæle, måske nyuddannede eller nyansatte behandlere, vil måske spørge hvorfor netop klientens dygtiggørelse indenfor copingstrategier skulle prioriteres. Man kunne frygte at klienternes færdigheder ville virke hæmmende på behandlingsarbejdet, og at behandlerne ville miste kontrol og status. Men som jeg vil illustrere, er det ikke tilfældet. Tværtimod vil klientens dygtiggørelse medføre forøget jobtilfredshed, mindre udbrændthed og større arbejdsglæde for de ansatte.

Men nu nok om forbehold og udenomssnak. Jeg vil bare tilføje at den efterfølgende vejledning ikke er en enten-eller. Du kan tage det du kan bruge og lade resten ligge.

Matchning: den rette klient til den rette behandler

Narkomanbehandlere kan ikke umiddelbart sammenlignes med samfundets øvrige behandlere eller kontrolagenter. Først og fremmest består de af en fagligt og ufagligt blandet gruppe, og dernæst rækker deres magt til at afgøre liv og død for narkomaner, en ret som i det øvrige samfund ellers kun er forbeholdt akademikere med lange uddannelser og høj professionel status. Dernæst har narkobehandlere deres helt egne grunde til at arbejde med misbrugere, hvilket jeg uddyber i det næste afsnit der beskriver nogle af de mest almindelige behandlertyper. For metadonklienter med mange års behandlererfaring, er det værd at påpege at ændringen i forståelsen af socialt arbejde har medført en ændring i adækvat håndteringsteknik. Begreber som solidaritet, fællesskab og produktionskollektiver hører til i historiebøgerne. Nu er du nødt til at forholde dig til aktuelle fænomener som personlig handleplan, psykoterapi og behandlerteams. Og med en ændret behandlingstrend følger også en ændring i definitionen af socialarbejderens arbejdstilfredsstillelse. For at den nutidige misbrugsbehandler skal føle sit arbejde meningsfuldt, skal klienterne levere psykologiske gevinster i form af "god kontakt". Et godt arbejdsmiljø kræver derfor klienter som i særlig grad forstår at se, værdsætte og spejle behandlerens særlige kompetencer og unikke personlighed. For at finde ud af hvordan denne proces forløber mest optimalt, har man i USA gennemført et stort videnskabeligt projekt, som gik ud på at finde metoder til at sammensætte klienter, behandlingsstrategi og behandlertyper mest hensigtsmæssigt. Men på trods af forskellige matchningsforsøg var forskerne alligevel ikke i stand til at forudsige behandlingens effekt, og man har derfor i et vist omfang forladt matchningshypotesen.

Men du ved bedre. Behandlingen opretholdes udelukkende i kraft af den indsats du yder i forholdet til din behandler. Derfor er det af stor betydning at du sørger for at finde frem til lige præcis den slags behandler du har mulighed for at samarbejde med. Det er ikke sikkert du umiddelbart får mulighed for selv at vælge, men lad være med gå i panik af den grund. Arbejd dig stille og roligt ind på livet af den foretrukne, og har du valgt rigtigt, vil din særlige appel gå rent ind, så vedkommende helt af sig selv føler samarbejdets tvingende nødvendighed.

For at kunne begrebsliggøre hvad du kan bruge som udvælgelseskriterier har jeg nedenunder skildret enkelte prototyper på behandlere, og givet anvisninger på hvad du kan gøre for at give netop din foretrukne behandler oplevelsen af "god kontakt".

Behandlertype 1: Styresmølfen

Styresmølfen er en behandlertype som karakteriseres af behov for at have kontrol med alt og alle. En styresmølf kan alt og ved alt, og man kommer langt ved at appellere til vedkommendes almagtsfantasier. Noget helt andet er, at masser af styresmølfer faktisk er kompetente og vidende og i mange tilfælde også kontrollerer vigtige aspekter af dit liv. Du må derfor aldrig vinde over en styresmølf, hverken i en diskussion eller i en magtkamp, men det er i orden med udfordringer, som får styresmølfen til at føle sig potent og stærk når han vinder over en "værdig modstander". Styresmølfers største mareridt er afmagt og handlingslammelse, så det er netop de egenskaber du skal vægte i din selvbeskrivelse. Når det er dig, som er afmægtig og handlingslammet vil styresmølfen fatte en ubetalelig sympati for dine lidelser og udvise energisk aktivitet i form af rådgivning og vejledning (hold ud imens!). Nogle styresmølfer er fribyttere, som profilerer sig ved at tage afstand til andre. Du kan hurtigt fornemme om din styresmølf er fribytter ved at være opmærksom på hvordan han omtaler kolleger, læger, pædagoger, andre institutioner osv. Fribytteren har som regel et anstrengt forhold til sine kolleger. Hvis han har en særlig hadegruppe tjener du dig ved at tillægge denne specielle gruppe ansvaret for nogle af dine lidelser. Men pas på! Grænsen er hårfin. Styresmølfen og fribytteren afskyer martyrer og ofre, og eftersom fribytteren lægger stor vægt på personlig uafhængighed og frihed, vil du profitere ved at fremstille dig selv i overensstemmelse med billedet af den frie landevejsridder eller den lykkelige posedame. Hvis du efterhånden bliver interesseret i at læse din journal (vise aktiv interesse for din situation), er det en god ide at bede styresmølfen gennemgå den med dig, så han får lejlighed til at docere og fortolke for en interesseret og opmærksom lytter.

Behandlertype 2: Medmisbrugeren

Medmisbrugeren karakteriseres af ønsket om at blive elsket og behøvet. Hun ser sig selv som den gode mor der bringer trøst og lindring til stakler som uden skyld er havnet i forfærdelige situationer. I modsætning til styresmølfen har medmisbrugeren stærkt brug for at du fremstiller dig som offer, og hun trives med tårer. Medmisbrugerens største mareridt er separation, ikke at være ønsket og at blive udelukket og afvist, og det kan derfor være vanskeligt at afslutte behandlingsforløbet. Men når du husker behandlerens fødselsdag og medbringer små (hjemmelavede) gaver i utide, slipper du som regel for malplaceret opmærksomhed eller utidig indblanding i dit privatliv. Hvis du har sjoflet en aftale kan den reddes ved at henvise til at du ikke ville bebyrde medmisbrugeren med 1) dit dårlige humør 2) din depression, 3) din vrede 4) din ensomhed 5) -find selv på flere-, og at du er så frygtelig bange for at hun bliver træt af dig. Medmisbrugeren lægger stor vægt på menneskelige relationer og andres personlige ansvarlighed, så du vil komme langt med henvisninger til din stakkels familie og dine bekymringer over forholdet til andre mennesker. Endelig er det klogt at eksponere din fortvivlende ensomhed og insistere på at medmisbrugeren er den eneste som virkelig forstår dig. Hvis du ikke har erfaring med intimitet, skal du passe på ikke at blive følelsesmæssigt forført. Du kan dog forebygge udviklingen af uhensigtsmæssige tilknytninger ved at udveksle erfaringer med behandlerens øvrige klienter.

Behandlertype 3: Dramajunkien

En dramajunkie har som regel en lang karriere inden for misbrugsbehandling. Nogen ville sige han for længst var udbrændt, men hans problem er, at han ikke længere har noget liv udenfor misbrugsmiljøet. Dramajunkiens største mareridt er tomhed, meningsløshed og utilstrækkelighed, hvilket man ikke kan bebrejde ham efter så mange år i behandlingssystemet. En dramajunkie identificerer sig med sine klienter på godt og ondt, og er ekspert i farverige klienthistorier. Din opgave i forbindelse med denne type behandler er at underholde og opmuntre. Hvis du udover at levere gode historier giver dramajunkien lov til at deltage i enkelte af dine dramaer (en overdosis på hans kontor) har du gjort din pligt. Han vil nu være oppe på mærkerne og levere opmærksomhed og beskyttelse. I enkelte tilfælde kan det betale sig at invitere dramajunkien med til nogle af dine øvrige aktiviteter, og derigennem konfirmere illusionen om fælles identitet og følelsen af at være anderledes og udstødt, (- bare du husker at selvom dramajunkien ryger fede, så er det stadig ham der har nøglen til medicinskabet). Dramajunkien har qua sin lange karriere og underholdende historier ofte en uforholdsmæssig stor magt på institutionen, hvilket du kan benytte dig af hvis du ønsker at opnå særlige privilegier. Rockerwanna-be´en - navnet taler for sig selv - er en primitiv udgave af dramajunkien. Rockerwanna-be´en adskiller sig fra dramajunkien ved at nære en grundlæggende foragt for misbrugere, og tilstræber derfor ikke nogen identifikation. I lighed med dramajunkien er rockerwanna-be´en afhængig af dramaer og underholdning, men er først rigtig tilfreds når nogen dør. Det er momentvis muligt at håndtere en rockerwanna-be gennem manifestation af overdreven masokistisk adfærd, men generelt vil jeg fraråde anvendelsen af denne behandlertype med mindre din dødsdrift er meget stærk.

Samtalen

Efter at have gennemgået håndteringen af de mest almindelige behandlertyper går jeg nu videre til en vejledning omkring indholdet i samtalen med behandleren. Først vil jeg advare mod fælderne. Nogle af de største fejl man kan begå i interaktionen med sin behandler er at berøre forbudte temaer og emner. Denne regel er ikke uden undtagelser, men håndteringen af de sensitive områder kræver høj kompetence, så jeg vil råde dig til at praktisere ufarlige kommunikationsøvelser med den samme behandler i et stykke tid, og så kun bringe de pågældende emner på banen hvis du skønner det absolut nødvendigt.

1) Du må aldrig så meget som antyde at din behandler ikke er din nærmeste eller endda eneste ven i verden, eller at I eventuelt kunne have modsatrettede interesser. Hvis det alligevel ved et uheld kommer til at skinne igennem at I er uenige om enkelte ting, som f.eks formålet med samtalen eller behandlingen, må du straks gribe ind og undskylde at du ikke er helt dig selv. Du er under stoffernes dæmoniske tyranni, og kan derfor ikke gøres personlig ansvarlig for den tilsyneladende uenighed. Undlad ikke at undskylde din påvirkede tilstand og gentag dit dybe ønske om at blive permanent stoffri, eventuelt på lidt længere sigt. Det at rette op på en grundlæggende misforståelse i jeres kommunikation beskrives indenfor psykologien som en genoprettelse af den terapeutiske alliance. Pædagoger kalder det tillid.

2) Du må aldrig så meget som antyde, at du nyder at indtage alkohol eller stoffer. Ligeledes må du heller ikke fortælle at du bliver skæv af din metadon og de piller du får for angst og søvnløshed. Du skal lægge vægt på at indtagelse af illegale sinds- og stemningsændrende midler kun sker i forbindelse med kontroltab - en tilstand hvor du bliver overvældet af uimodståelig stoftrang - også kaldet "craving". Dette er særligt vigtigt i kommunikationen med lægen eller sygeplejersken.

3) Du skal være forsigtig med at antyde tilfredshed med dit liv. Hvis tingene kører for dig, bliver du bare trappet ud. Hvis du falder igennem på dette punkt må du gribe til drastiske midler, som f.eks i en kort periode at levere snavsede urinprøver. I akutte situationer kan du eventuelt rekvirere en fra en medklient.

Livshistorie

Alle behandlere har en privat teori om hvorfor du er stofmisbruger. De mest almindelige udgaver handler om en ulykkelig barndom, den sociale arv eller en mangelfuld socialisering. Hvis du fortæller din livshistorie i overensstemmelse med behandlerens foretrukne teori har du sparet dig selv for fremtidigt arbejde og vist dig velvilligt indstillet fra starten. Der er ikke noget der virker mere beroligende på behandlere, end når de med det samme kan rubricere og kategorisere dine lidelser. For den trænende fortæller er diskrete variationer af livshistorien fra gang til gang et avanceret raffinement, som kan være med til at gøre samtalerne spændende og lidt uforudsigelige. Vær dog opmærksom på at radikale variationer kan have uhensigtsmæssige konsekvenser i form af ubelejlige behandlerskift eller psykiatriske konsultationer. Og jeg behøver vel ikke nævne at du aldrig behøver ryste op med din "rigtige historie". Find på en. Lad dig inspirere af film du har set, bøger du har læst, - vær kreativ og kombiner elementer fra flere sammenhænge. Manipuler intelligent og kreativt med din behandler, og vis omsorg hvis hun kan bruges. Når din foretrukne behandler brænder ud, skal du bare have besværet med at opdrage en ny, og udskiftningen kommer alligevel helt af sig selv indenfor dette arbejdsområde.

Vær også opmærksom på at hvis du tidligere har stiftet bekendtskab med tolvtrinsmodellen eller et terapeutisk samfund, besidder du sandsynligvis en selvreflekterende kompetence som din behandler slet ikke kan leve op til. Vis ikke din skuffelse for tydeligt. Blandingsmisbrug og karakterdefekter er almindelige fænomener blandt normalbefolkningen. Kun ex-narkomaner er helgener.

Håndtering af urinkontrol

Her til sidst vil jeg kort berøre et emne som er om muligt endnu mere forsømt end den socialpsykologiske håndtering. Alle ved at det er et mareridt at aflægge urinprøver. Særligt de overvågede. Der findes næsten ikke noget mere ydmygende, men tag dig sammen. Erkend din magtesløshed og undgå direkte konfrontationer. Systemet råder over langt flere ressourcer end du gør, og du har sikkert allerede overlevet det der var værre. Med lidt dygtighed og snilde klarer du også denne del af behandlingen. Du skal gøre op med dig selv, om du befinder dig i en situation hvor konsekvensen af en "snavset" urinprøve ikke er katastrofal, for så behøver du sådan set ikke foretage dig noget - med mindre du principielt mener at dit privatliv ikke rager andre. Der findes mange gode gamle tips og tricks til at levere lige præcis den slags urinprøve du har behov for. Tal med nogle erfarne medklienter, som sikkert har udviklet anvendelige strategier. Hvis du har tillid til ny teknologi kan det betale sig at surfe internettet. Søg på ordet "drugtest". Udenlandske firmaer sælger remedier, der producerer rene urinprøver i et snuptag. Alliér dig med en forretningsmand med internationalt betalingskort - og du har muligheden for at blive et produktivt og acceptabelt medlem af dette samfund ved at starte dit eget momsregistrerede importfirma.

Held og lykke med behandlingen.

Liese Recke, Eks-klient